Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

7 maa antages at sidde inde med Kompetence, Restens Mening, om den gøres gældende, intet Krav har paa at tages i Betragtning. Ti det gælder om en saadan Afgørelse, at de, der træffer den, bør have et Ansvar for den og bør være sig bevidst, at de har et saadant. Men hvem af 26 kan tænkes at føle et saadant? Hvem kan rammes? Vil ikke Ansvaret, fordelt paa 26 Par Skuldre, føles som veiende paa hver med x/26 Vægt? Og vil det ikke naturnødvendigt gaa som naar mange Heste spændes for et Læs, at enkelte vil søge, om ikke Pisken ligger ned over Ryg og Lænder, at lade være at trække? Vil ikke mange af de 26 Komitémedlemmer, dels i Følelsen af deres Inkompetence, dels i Bevidsthed om deres Overflødighed, overlade Læsset til nogle faa? Offentlig kan man ikke drage dem til Ansvar, ti de har aldeles ingen Forpligtelse til at svare. Og vil man paa Tomandshaand fremtvinge en Redegørelse for den enkeltes Dom, vil han skyde sig ind under sin Uformuenhed, vil bekende, at han i Virkeligheden ikke forstod sig paa Spørgsmaalet, men lod sig lede, paavirke, overtale eller overrumple til at afgive sin Stemme, som han gjorde det. Og han vil se paa sig selv som en uangribelig Mand, der kan sove rolig: han har ikke villet begaa nogen Uretfærdighed. Har han begaaet en saadan, deler han — med et Skuldertræk — Ansvaret med fem og tyve andre, deriblandt kompetente Dommere, hvilket vil sige, at han føler sig fritaget for Ansvar. Og han vil ved første Leilighed lade sig vælge ind i en ny Kommission, hvor han vil spille ganske den samme Rolle. Jo flere Kommissioner han har været Med- lem af, jo mere Anseelse nyder han. Nu de kompetente Dommere da, føler de intet Ansvar? Ikke det mindste. Lederne føler sig lige saa dækkede som de, der har ladet sig lede. De har brugt de Midler, der stod til deres Raadighed til at over- bevise, og, idet de har overbevist, har de jo gjort andre til deres Med- skyldige. Der burde til at være Dommere i vægtige kunstneriske Spørgsmaal — som vist i alle Spørgsmaal — beskikkes to eller tre Mænd, som var til- strækkelig unge til at være med i Tidens Tanker, som blev set op til som Avtoriteter paa det bestemte Omraade, og som nød Anseelse for Upartisk- hed. I Bevidstheden om, at de havde Ansvaret overfor Nutid og Eftertid for det Valg, de traf, at deres Navne var uløseligt forbundne med Byg- mesterens og med hans overleveredes af Historien til Hæder eller Skam, vilde de føle deres Hverv som en Ære og en Byrde og vilde søge at gøre deres Pligt. Pligtopfyldelse fremmes ved Ansvarspligt og Offentlighed, og kun gennem dem. Til Opførelsen af Fredspaladset i Haag er der udstedt Indbydelse til alle Verdens Arkitekter. Der er truffet mønsterværdige Bestemmelser til Sikring af en retfærdig Bedømmelse, og Programmet er ikke afjasket, men gennemtænkt. Det er en Kendsgerning, at allerede berømte Arkitekter næsten aldrig møder frem til offentlige Konkurrencer. For at sikre sig Med- virkning af saadanne, indbydes en fra hvert Land til at deltage, mod Sik-