Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

Forfatter: THEODOR BIERFREUND

År: 1905

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 45

UDK: 72517 (489)

DET DANSKE SLOT

KONGENS-RIGETS

RETTENS • FOLKETS

OM PROJEKTERNE TIL KRISTIANSBORGS GENOPFØRELSE

BETRAGTNINGER

AF

THEODOR BIERFREUND

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
8 ring af et anstændigt Honorar. Valget synes lagt i vedkommende Lands Udenrigsministers Haand, hvor det kan være i gode Hænder. Men enhver Arkitekt, berømt eller uberømt, indbydes til Stævnet. Ti Sandsynligheden er jo for, at det gode Projekt kommer fra den kæmpende Kunstner, og ikke fra den, der er hæderkronet. Bedømmelsen sker ved seks bygnings- kyndige Mænd, en fra hvert af de mere anseelige Lande, under Forsæde af Carnegie Stiftelsens Præsident. Hver enkelt Dommer bør da være istand til at fælde en Dom, og han vil arbeide som den, der føler Trykket af at staa til Ansvar overfor sit Land. Han faar ikke Lov til at skubbe sig ind under fem og tyve mer eller mindre dømmeberettigede Meddommere. Hvorledes gaar det til i en stor, blandet, ansvarsløs Komité? Der vil maaske være en enkelt stærkt udpræget Personlighed, der straks vil tilrive sig hele Magten og faktisk træffe alle Afgørelser paa egen Haand. Det er ikke sikkert, at det fører til det daarligste Resultat. Han vil maaske i første Række tage kunstneriske Hensyn og lade menneskelige Lidenskaber spille en underordnet Rolle, fordi han faar sin Vilje. Men Sandsynligheden er for, at der møder frem to Mænd, der repræsenterer forskellige Syn og mod- stridende Interesser. Det udarter til en Styrkeprøve mellem de to, og Men- nesket vil gøre sig gældende i det mindste ved Siden af Dommeren — takket være Ansvarsløsheden. Det vil gælde for dem begge, først og frem- mest om at skaffe sig det størst mulige Parti, og rent personlige Sympatier og Antipatier overfor de selvbestaltede Førere vil gøre sig gældende; de hænger forøvrigt uvilkaarligt og ubevidst tildels sammen med de kunst- neriske. Partidannelsen er inde, og dermed en aabnet Dør for den hildede Afgørelse. Nu kommer de menneskelige Momenter ind i Striden. Hver af Parterne har kunstneriske Principer, som den kæmper for. Men den har ogsaa personlige Protegéer, som den vil have frem, d. v. s. dens Opgave bliver at hindre Modpartens i at komme frem. Hvis nu Partierne staar nogenledes lige, vil man begynde at „handle", og der vil naas en Over- enskomst, hvorved den Konkurrent, som hver Part særlig holder paa — lad os formode af rent kunstneriske Hensyn — vil blive trukken tilbage, fordi det viser sig umuligt at sætte ham igennem, og en Middelmaadighed, som ingen fremragende Egenskaber har, men heller ingen Kanter, vil blive den foretrukne. Men hvis den ene Part er den anden langt overlegen i Tal, er der en Mulighed for, at den vil benytte sin Magt hensynsløst, baade for at sætte sine egne Protegéer igennem og for at ydmyge og drille Mod- parten. Mangen Hævn for lidte Nederlag paa ganske andre Omraader kan tages indenfor en ansvarsløs Komités Omraade. Men, vil man sige, et Udvalg som det, der blev nedsat for at bedømme de indkomne Planer til Krrstiansborg, gik dog som Retfærdighedens Gud- inde til sin Dom med tilbundne Øjne. Tegningerne skulde indleveres med Mærke, altsaa anonymt, og man maatte dog gaa ud fra, at Komitémed- lemmerne ikke iforvejen havde gjort sig bekendt med de enkelte Deltageres Tegninger. Naturligvis maatte nian det. Men Danmark er et lille Land, og