Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

9 vi kender alle sammen hinanden. Det vidstes iforvejen, hvem af vore mere kendte Arkitekter der deltog, og hvem ikke. Der havde været ført en Slags Debat i „Arkitekten" om, hvorledes Sagen nærmest skulde gribes an, og den fremragende Bygmester, som mange forud udpegede som den, der skulde have Arbejdet, havde ikke ladet det mangle paa Antydninger af, hvorledes han agtede at løse Opgaven. Det vigtigste er imidlertid, at en Arkitekts „Streg" er individuel som en Malers „Strøg“ og en Skribents Haandskrift. Arkitekterne kan som Regel saa nemt skelne mellem hinandens Arbejder som Malere kan paa Charlottenborg uden Katalog. Det vil sige, der gives Undtagelser, som aldrig lærer at kende en Tegner paa hans Streg. Saadanne tager feil, og dem gælder det om at lede paa Vildspor, hvilket vist lykkedes ved Kristiansborg Konkurrencen. Kommissionen blev nedsat, og i den sad Direktørerne for Københavns største Banker, en Direktør for en Porcellænsfabrik, et Par Borgmestre, en Lensgreve Kammerherre Hofjægermester, en Statsrevisor, et Par Hof- embedsmænd, Rigsdagens Formænd, Justitiarius o. s. v. De Navne, der mest maatte tiltrække Opmærksomheden, tilhørte de to Arkitekter Kammer- herre F. Meldahl og Professor Hans Holm. Dermed var det givet, hvad der vilde ske. Der vilde dannes to Leire. Hvad dog maaske kun de aller- mest klartskuende vilde have kunnet forudse, var, at Kammerherren vilde staa som en General uden Hær; ikke een fulgte den ædelig Herre. Prof. Hans Holm stod med hele Skaren bag sig. For en Del af d’Hrr. Kommis- sionsmedlemmers Vedkommende vilde det være let at paavise rent person- lige Grunde for denne mærkelige Foreteelse; i andre Tilfælde var det vel Ligegyldighed, i andre den Tilbøjelighed, Menneskene har til at gaa med den Flok, der tæller flest, som frembragte den store Trop. Dog maa man ikke tro, det altid gik glat for Føreren. Han maatte kæmpe haardt, maatte bruge mange overtalende Midler for at faa sin Vilje sat igennem. Men efter mange Anstrengelser kom den, han havde sat sin Hu til, med indenfor de Lykkeliges Kres, hvorefter der blev slaaet Bom for. Resten kunde som Prinsessen sidde udenfor og græde. Kommissionen gav det første Livstegn fra sig 23. April 1904, ved at udstede en Indbydelse til en Skitsekonkurrence, undertegnet af samtlige Medlemmer. Det er et mærkeligt Aktstykke. Ved første Blik synes det sat sammen i Huj og Hast, vidtsvævende og dog utilstrækkeligt som det er. Ved nærmere Betragtning viser det sig dog som meget klogt beregnet. Først, ikke et Ord om, for hvem Konkurrencen staar aaben, om for danske eller for Alverdens Arkitekter. En international Konkurrence pleier dog at have et ganske andet Præg end en indenlandsk. Indbydelsen begynder med at sige, at det „ved Lov af 15. Nov. 1903 er vedtaget, at der navnlig tilvejebringes, enten samlet eller- adskilt, de fornødne Bygninger, dels til Brug for Kongen til Repræsentation og lignende Øiemed, dels til Brug for Rigsdagen." — Dernæst gives Oplysninger om de til Raadighed staaende Midler. — Hvorpaa følger: „Endvidere bliver