Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

17 sluttede han fra den indbyrdes Lighed til deres fælles Forfatter? Havde det ikke været rettere, selv om han mente at gennemskue Anonymiteten, dog at fingere, at denne opretholdtes? Eller var Overraskelsen ved at finde, at Prof. Hans Holms næstkæreste Elev og Assistent havde hyldet ham, ved saa stærkt at efterligne ham for meget? Eller blev han ledt paa Vildspor med Hensyn til Forfatteren? Kommissionen tager Afstand fra Projektets Fagader. Jeg finder Tag- formerne uheldige. Men Tegningen gjorde paa mig ved første Øiekast et vist festligt Indtryk, og det gælder baade Forsiden og den mod Ridebanen vendte Side. Navnlig maatte det kaldes en heldig Tanke, hvis Bygningen kun skulde være Kongebolig, at Kolonnaden er fjernet og en lav pyntelig Forbindelsesbygning opført mellem de to Fløie. Gaarden forbliver lys som før, men der er en vis afspærret Fornemhed over den. Det festlige Indtryk svinder imidlertid for mig hurtigt, hver Gang jeg paany ser Udkastet; det synes mig at være opnaaet ved ret banale Midler. Jeg længes efter mere Kraft og Værdighed over den store Bygning, tilmed da den i sine Former dog ikke harmonerer med Ridebanens Arkitektur*). Hvis der kun havde været forlangt en Kongebolig, fortjente Projektet ubetinget at fremhæves. Der forlangtes imidlertid kongelige Repræsentations- Lokaler og en Rigsdagsbygning. Kommissionen udtaler, at „Planerne ere tjenlige for Rigsdagen, der paa en heldig Maade er anbragt i Fløien mod Kavallergaarden, dog ere Lysforholdene i Salene ugunstige. “ Herimod maa der baade paa Rigsdagens og paa Arkitekturens Vegne nedlægges en be- stemt Protest. Rigsdagen er indlogeret i Slottet i en ledig Fløi; men Rigsdagen har intet eget Hus. Det svarer ikke og bør ikke svare til Rigsdagens Stilling og Vær- dighed. Var det en ny Institution, til hvilken der skulde skaffes Plads i en gammel Bygning, stillede Sagen sig anderledes. Saa fandt man frem nogle overflødige Rum og overlod den til midlertidigt Brug. Det vilde være at trykke Rigsdagen ned, nu at lade den nøies dermed. Saa maa den hellere blive i sin Kaserne, hvor den er Herre i Huset. Ogsaa fra Arkitekturens Side kan der gøres vægtige Indvendinger imod denne Anbringelse. Det har til alle Tider været en fast Regel i god Byg- ningskunst, at de enkelte Hoveddele af en Bygning var særlig betegnede. Ved Omdannelser af ældre Bygninger til nyt Brug maa man slaa af paa denne Fordring. Men her maatte der siges at være givet Arkitekten Frihed til at forme sin Bygning efter dens Formaal. Hvem vil imidlertid udefra kunne udfinde Rigsdagens Beliggenhed? Og hvad der gælder om Rigsdagen som Helhed, gælder om dens enkelte Afdelinger. Intet markerer Rigsdags- salenes Beliggenhed. De ligger i hver sin Ende af Fløien og er tilmed *) Det maa desuden erindres, at jeg har ikke set Originaltegningerne, hvor efter alles Sigende alt var gjort for ved elegant Tegning og fin Farvelægning og indsmigrende Fordeling af Lys og Skygge at virke be- snærende paa Beskueren, der saa flygtigt. Jeg ser dem jo kun i Zinkotypi, ganske nøgternt henvist til at virke ved Linierne. Men jeg kan jo se, hvorledes i Planerne intet Middel er ladet ubenyttet til at virke bestikkende, f. Eks. ved Indtegning af Lofter eller store kronede Navnetræk i Slyng i Gaardsrummet. 2