Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

18 mærkelig gemt bort inde i Bygningen, hvorved de maa nøies med Oven- lys, hvad der ikke er ubetinget heldigt om Dagen og ved Aftenmøder ubetinget grimt. Derimod maa det fremhæves, at der er en særdeles smuk Forbindelse mellem Salene ad en lang bred hvælvet Gang, der paa Midten vider sig ud. Her er Plads for Medlemmerne til at promenere og drøfte Sagerne indbyrdes, til at slutte alle de mærkelige Handler, hvorpaa dansk politisk Historie er saa rig, og der er endog Plads til, at Grupper kan samle sig og holde smaa korte Privatmøder, medens „the lobby“ er fuld af vandrende. Ved den Maade, hvorpaa Salene ere anbragte, syndes der paa det groveste mod Bygningslærens elementæreste Regler. Naar en Betragter ved, at Rigsdagen bor i den søndre Fløi, og at Salene ligger i hver sin Ende af denne, vil han se, at hver Ende har et bestemt markeret Parti, Forsiden et stort Vindu mellem fire Pilastre, Fløienden et gavlkronet, søilesmykket Midterparti med tre monumentale Vinduer. Han vil naturlig slutte, at dér indenfor ligger Salene. Landstingssalen ligger skævt for det store Vindu, og mellem den og Ydermuren er der anbragt en Række Smaa- værelser; det er ikke let at se af Planen, om der er syv smaa Hummere med ialt fire Vinduer, eller to langstrakte, uhyggelig smalle Rum, det ene med tre, det andet med et Vindu, der i saa Fald giver ganske utilstrække- ligt Lys. Foran Folketingssalen ligger der tre smaa Værelser ud mod Ride- banen. Enhver Bygningskyndig vil paa Forhaand tro, at dér ligger en stor Sal, og vil, naar han oplyses om sin Feiltagelse, udbryde: „Aha, det er maskeret Arkitektur. Saa interesserer det mig ikke.“ Salene i Kongens Repræsentationslokaler er lagt tilsyneladende uden gennemtænkt Plan. Man vilde formode, at Riddersalen var Ensembleets Midtpunkt. Den ligger inde mellem nogle andre Sale og vender ud mod Slotskirken; altsaa ud mod en Bagside. Naar nu Kongen ved en stor festlig Leilighed skal frem og modtage det paa Slotspladsen forsamlede Folks Hyldest, da skal han vandre gennem en Række Værelser til en lille Sal, der ligger bag den store Søilestilling midt paa Bygningen, for at træde ud paa Balkonen. Det berøver Mødet al umiddelbar Hjertelighed. En saadan Plan kan enhver Murmester lave. Men Arkitekt Jørgensen havde dog rent formelt holdt sig Programmet efterretteligt. Om hans andet Projekt, Nr. 10, blot det, at der synes et dog ikke fuldt gennemført Princip deri, at Vinduerne sidder skævt i Værelserne, d. v. s. at Rumfordelingen er sket paa maa og faa, uden Hensyn til Fagade- inddelingen. Fra Brunellesco i det femtende Aarhundrede grundlagde Systemet for moderne Paladsbygning, har gode Arkitekter forstaaet at bringe Indre og Ydre til at svare til hinanden, som Middelalderens Arkitekter for- stod det ved Kirkebygningen. Nr. 10 fik jo imidlertid kun een Stemme. Yderligere Kritik er derfor unødvendig. Blot at Planen er betegnende for dens Ophavsmands Evne til at inddele store Bygninger.