Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger
Forfatter: THEODOR BIERFREUND
År: 1905
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 45
UDK: 72517 (489)
DET DANSKE SLOT
KONGENS-RIGETS
RETTENS • FOLKETS
OM PROJEKTERNE TIL KRISTIANSBORGS GENOPFØRELSE
BETRAGTNINGER
AF
THEODOR BIERFREUND
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
mere, der var Naboer, bygge, for at Kunderne ikke skulde tage feil. Er
det den gode Løsning af Slotsholmens Bebyggelse? Man tro ikke, at de
fine Propylæer har noget virkeligt med Rigsdagen at gøre. Maskeret
Arkitektur! Maskeret Arkitektur undskyldes ellers med Omgivelsernes Tryk.
Her findes ingen saadan Undskyldning. Traadt gennem dem naar man ind
i en Gaard, og Rigsdagen ligger ikke lige for, man maa gaa til højre over
Gaarden. Mon det er det, der skal kaldes en god Løsning af Opgaven?
Den Løsning synes mig ganske uværdig for Rigsdagen og bringer den
jo ikke ind i Kristiansborg. Saa hellere bygge ny Rigsdagsbygning paa
Kasernens Grund. —
Det Projekt, der fulgte Programmet, synes mig uheldigt, fra hvad Led
jeg end betragter det. Slottet bygges op af fire Fløie, Kongen faar Halv-
delen ud mod Slotspladsen, Rigsdagen den anden Halvdel ud mod Ride-
banen. Slottet er lagt frit, da de nærmeste Sving af Ridebanens Bygninger
er nedbrudte. Man forstaar ikke, at en dansk Arkitekt kan bære det over
sit Hjerte at nedrive noget af den fineste Bygningskunst i København. De
af ham planlagte Boulevarder vilde ingenlunde dække de smalle Gavlender,
der uskønt og umotiveret staar frit paa begge Sider af Slottet. Der kan
iøvrigt ikke blive Plads, hverken paa den ene Led eller paa den anden,
til de saakaldte „BoulevarderHan har desuden lagt Slotskirken frit, hvad
denne Kirke paa ingen Maade taaler. Den maa vel ogsaa staa i Forbindelse
med Slottet, for at kongelige Processioner kan bevæge sig tørskoede fra
den ene Bygning til den anden.
Kommissionen udtaler, at Fagaden mod Slotspladsen er ikke tiltalende
(hos mig har den øget Beundringen for Amalienborgs Arkitekt), men trøster
med, at i Nr. 26 er angivet en meget smuk Fagade, der uden Vanskelighed
vil kunne overføres til Nr. 25.
Et sligt Forslag er næppe hørt fra Arkitekter før. En monumental
Fagade er dog ikke som en Uldsok, der kan passe begge Fødder. I dette
Tilfælde er det fysisk umuligt at udføre, med mindre Rummenes Beliggen-
hed og Antal ogsaa skal overføres til den anden Bygning; men saa skal
den helt ombygges, da hverken dens Maal eller Form er beregnet for
Kristian d. 6tes Fagade.
Under disse Omstændigheder synes det at have mindre at sige, om
Riddersalen har en heldig eller uheldig Form; en saadan maa sikkert kunne
laanes fra et andet Projekt, der byder en god Festsal. Den er mærkeligt
nok lagt ud til den mørke Gaard, i Stedet for ud til Slotspladsen.
Rigsdagen er bleven bedre behandlet end i det „originale" Projekt,
hvor Forfatteren dog havde anderledes fri Hænder. Den har virkelig faaet
sit eget Hus. Betænkningen beklager, at Salene har Ovenlys, men mener
at kunne raade Bod herpaa ved at rykke dem ud til Facaden. Man skulde
synes, at for at det kunde gøres, maatte Planen helt lægges om, hvad der
naturligvis ikke er saa vanskeligt som at flytte Fagader.
Hvem husker ikke Puzzlespillet. Man skød firkantede Brikker, der var