Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

36 grammet stillede Opgave, kongelige Festlokaler og Rigsdagsbygning rejst paa Kristiansborgs Ruiner, der uden Begrundelse skulde begraves. Det eneste, der havde virkelig givet Rigsdagen, hvad Rigsdagens var, der havde stillet den paa lige Linie med Kongemagten, men ligesom sænket dens Hoved en Kende lavere, det maatte Rigsdagen ikke faa at se. Den Del af Kommissionen, der vidste hvad den gjorde, trak den endelige Bedømmelse ud, til Rigsdagen var hjemsendt. Dernæst stolede den, der brød sig fejl om Programmet, paa, at Ministeren vilde overholde den Del af Programmet, der vedkom ham. Det var Hemmeligholdelsen. Arkitekt Brummer nødte Hs. Exe. Minister Høgsbro til at lade alle de indsendte Projekter offentlig udstille, og Hr. Kammerherre Meldahl bevægede ham til at offentliggøre Kommissionens Beretning i Statstidende. Alle de udelukkede ønskede Ud- stilling; de tre højst præmierede kviede sig. Uvillien motiveredes med, at saa kunde jo den ene Konkurrent lære af den anden. Som om Kunst be- stod i noget andet end det, at se hvad andre har skabt, tilegne sig det, gøre det til sit og nyskabe det. Offentligheden blev altsaa mod Forventning indladt, og den fældede som bekendt en noget anden Dom end Kommissionen. Men der var ingen, der virkelig paatog sig at veilede og oplyse den offentlige Mening — og de Udelukkede forblev udelukkede. Dommen syntes inappellabel. Havde man vovet at være blot en Smule aaben og retfærdig, havde alle Præmietagere vel faaet Adgang til anden Konkurrence. Det var Kam- merherre Meldahls Ønske. De fire andre Arkitekter i Udvalget holdt imid- lertid bestemt paa, at kun deres tre begunstigede Venner skulde have Adgang. Saaledes blev det. Ministeren handlede vist korrekt. Han bøiede sig for den af hans For- gænger indsatte Avtoritets Afgørelse. Han saa vel heller ikke klart, hvad der i Virkeligheden var sket. Ordet JUSTITSMORD er blevet udtalt i Anledning af Kommissionens Afgørelse.