Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

39 harmedes over, at det, jeg fandt ikke alene smukkest, hvad det rent ydre angik, men ogsaa det eneste, der havde løst den stillede Opgave, Repræsen- tationslokaler og Rigsdagsbygning paa Slotsruinens Grund, var bleven kvalt i Dølgsmaal, reiste sig det Spørgsmaal hos mig: Er Problemet løst? Det slog mig, at hvad der gav Projektet dets Værdi, at Folkets Repræsen- tanter var tilsyneladende jævnstillede med Statens Repræsentant, dog blev en Mangel ved Forslaget. Ti Rigsdagen blev klemt inde mellem de konge- lige Stalde og Vognremiser — og de kongelige F.estlokaler. Denne store Mangel delte Forslaget jo forøvrigt med det Clemmensenske program- mæssige. Men denne Anbringelse af Rigsdagen maatte siges at være under dennes Værdighed. Dette betød for mig, at de, der havde prøvet at løse Opgaven og kæmpet med dens Vanskeligheder — de, der ganske mir nichts, dir nichts var gaaet udenom Opgaven, kunde slet ikke komme i Betragtning, men havde rigtignok faaet Præmierne — havde bevist, at Opgaven var uløselig, som den var stillet. Kristiansborg som Kongeslot, bygget for Stormægtige Enevoldskonger og Arveherrer, var i sit hele Anlæg et Mønsterslot. Der var alt, hvad Stormægtige Arvekonger behøvede, svarende til Landets Størrelse, med Norge og Hertugdømmerne. Der var Hofteater og Ridehus, og der var selvfølgelig pragtfulde og rummelige Stalde og Vognremiser, og desuden, tror jeg, en hel Del Boliger for Vrimlen af Hofbetjente. Saa blev der overladt Rigsdagen nogle Lokaler til Brug. Hvornaar Højesteret fik andre Lokaler der, ved jeg ikke, og jeg skriver under saadanne Forhold, at jeg ikke har Leilighed til at undersøge det. Dermed var allerede Lige- vægten forrykket. Vor nuværende Konge har aldrig boet paa Slottet, og vi har egentlig noget svært ved at tænke os Kongen over det lille Dan- mark, berøvet Norge og Hertugdømmerne, bebo det store Bygningskompleks. Lande maa, som Mennesker, sætte Tæring efter Næring, eller det gaar galt. Loven forudsætter jo ogsaa, at Kongen ikke bor der, men kun begiver sig dertil, naar han skal repræsentere. Men dermed ophører Ridebane- bygningerne at fungere som før. Det allermeste af dem er vistnok ganske overflødigt. Dette gælder særligt om de to skønne Pavilloner, hvor nu Hofteatret og Ridehuset er. Det første har ikke været benyttet i mange Aar, det sidste benyttes efter Sigende ikke mere af H. M. Kongen, men af endel velhavende Privatfolk, for hvem Staten næppe kan være forpligtet til at holde et saa elegant Forlystelseslokale. Tidligere kunde København ved enkelte Leiligheder have Brug for et saa stort Lokale. Nu har Byen Raadhushallen, som vel maa kunne erstatte det, og hvor Byen selv er Herre. Tilbage bliver da, saa vidt jeg kan se, de kongelige Stalde og Vognremiser. Jeg har ingen Forstand derpaa, men antager, at de er be- tydelig større end de nuværende Forhold kræver, og maaske dog i mange Henseender lader adskilligt tilbage at ønske. De maatte vel uden større Vanskelighed kunne flyttes til et Sted, der laa nærmere ved de kongelige