Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

40 Boliger; deres skønne Udstyr burde og kunde vel overføres til de ny Lokaliteter. Nu opstod den Tanke hos mig, at hvis vi i disse smukke Bygninger, i Stedet for Heste og Vogne og Staldkarle og Kuske og maaske nogle Hoffunktionærer, anbragte et Par af Landets høieste Institutioner, for hvilke de vil passe, og som ved et Skæbnens Træf er husvilde, vilde Landet være vel tjent dermed. Talen er om Høiesteret og Udenrigsministeriet. Loven af 15. Nov. 1903 nævner ikke Høiesteret. Det er Programmet af 23. April 1904, der indfører Høiesteret, dog ikke saaledes, at de konkur- rerende Arkitekter skulde tvinges til at skaffe Plads indenfor Kristiansborg; de havde Valget mellem dette og at give Anvisning paa en passende Plads til Opførelse af en Bygning for Høiesteret. Om den anviste Plads ansaas for heldig eller ei, kunde efter almindelig menneskelig Logik ikke have nogensomhelst Indflydelse paa Dommernes Stilling til Planerne til Kristians- borg. De, der havde affattet Programmet, havde blot, i dette som i andet, overskredet deres Kompetence. De fleste Konkurrenter havde medtaget Høiesteret. De havde puttet den ind i en eller anden Krog i Slottet, hvor de mente at have nogen Plads tilovers. Det Spørgsmaal, der maa stilles i al god Arkitektur: Hvorfor er den Institution lagt der, og hvorledes er dens Plads betegnet? havde de ladet ubesvarede. De var aabenbart gaaet ud fra, at de Forhold, der eksisterede ved Branden, kunde man genindføre, saa var alt godt. Det lader sig ikke gøre. Danmark er et andet i 1905 end i 1884, og Arkitek- turen maa forme sig derefter. Det har til alle Tider været god Arkitekturs Opgave og Evne, ikke at sakke bag ud efter Tidens Tanker, men at slutte Trop med dem, gøre sig til deres Tjener, bære dem og omslutte dem. I den sidste Tid synes dette at være skrevet i Glemmebogen i Danmark. Et monarkisk Land maa stille sin Konge saaledes, at det kan ses, han har en ophøiet Stilling for sig. Det faar sit Udtryk ved, at der overlades ham Slotte, afpassede efter Landets Formue og Tarv, til Bolig og Repræsen- tation. Et konstitutionelt Land maa stille sin Folkerepræsentation saaledes, at det kan ses, den har en ophøiet Stilling for sig. Det faar sit Udtryk ved, at Landet bygger den et værdigt Hus, hvor den kan føle sig som Herre. Et Kulturland maa som Tredie Faktor have en Institution, hvis Opgave det er at øve Ret og beskytte den Enkelte mod Uret og Vold fra Enkeltes eller Samfundets Side. Denne Institution samles i og repræsenteres af Høiesteret. Dens Uafhængighed er betrygget ved Grundloven. Rent ud- vortes maa et Kulturland stille sin Høiesteret saaledes, at det kan ses, den har en ophøiet Stilling for sig. Det faar sit Udtryk ved, at Landet bygger den et værdigt Hus, hvor den kan føle sig som Herre. Det er