Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

41 ganske uværdigt for et Lands høieste Domstol at bo tilleie i nogle Værelser i et privat Palæ eller gratis i nogle overflødige Værelser i et kongeligt Slot. Udenrigsministeriet har været saa temlig husvild, siden det maatte fra- flytte Palæet paa Amalienborg. Der var vist noget ret symbolsk i, at det laa her, saa Udlandets Gesandter kunde føle det som en Afdeling af Konge- magten. Dets nuværende Bolig har vist altid været anset som foreløbig. Det forekom mig, at ligesom Konge, Rigsdag og Højesteret var Landets Repræsentanter indadtil, saaledes maatte Udenrigsministeriet ses paa som dets Repræsentant udadtil. Intet kunde forekomme mig mere passende, end om der kunde gives det en Plads, der paa en værdig Maade betegnede dets Stilling. Naar derfor Kongen fik den forreste Hælvt af Slottet, Rigsdagen den anden, Højesteret den ene Pavillon, Udenrigsministeriet den lige over for liggende, var der skabt et Regeringskompleks, saa fint, saa afrundet, saa fuldstændigt, at en Arkitekt, om han fik til Opgave at skabe et saadant helt fra nyt af og med ubegrænsede Midler, næppe kunde gøre det bedre. Og bedre Plan findes ikke i Evropa. Og saa faar vi den vist for en ret billig Penge. Jeg ved ikke, hvad det Brummer-Mørk-Hansenske første Projekt vilde koste. Paa sligt har jeg slet ingen Forstand. Men sæt, at det kostede en Million Kroner mere end foreslaaet i Loven, eller endog en Million Kroner mere end de konkur- rerende Projekter vilde koste, var det saa ikke det smukkeste, var det saa ikke det, der kom Opgavens Løsning nærmest? Men naar det drog Ride- banebygningerne ind under sig, vilde Slottets Sidefløje for det første kunne afgive noget mere Plads til de kongelige Festlokaler, da Rigsdagen vilde kunne faa Erstatning i de til den stødende Dele af Ridebanebygningerne — de Sving, Arkitekt Clemmensen saa uskaansomt rev ned. Og Staten vilde faa to Bygninger, som den dog maa have, for en billig Pris, og disse Bygninger vilde tjene et værdigere Formaal end det, de nu tjener. Derved vilde den mulige Merudgift dog maaske blive en Mindreudgift. Hvis Hs. Maj. Kongen skulde modsætte sig Afgivelsen af disse Byg- ninger, saa de kom til at tjene de højeste Statsinstitutioner, hvortil han utvivl- somt er berettiget, kan deres Omdannelse godt udskydes en Aarrække. Ved Tronskifte raader Regering og Rigsdag over dem. Hvad skulde der stilles paa den store Ridebane? Ti et Smykke skulde den vel have. Frihedsstøtten siges at være dømt til Flytning fra den Plads, hvor den har staaet, fra den blev rejst. Den staar skønt. Slægt efter Slægt har gaaet den forbi, og den har umærkeligt virket godt paa Danske. Ti den staar som Minde om, hvad Danmark var, og hele det stærke Liv om den viser os, hvad Danmark er. Den selv er Del af Hovedstadens Liv. Og det er som at skære et Stykke af det Liv bort at fjerne den. Men Udviklingen har sine Krav. Fortiden maa vige for Fremtiden. Og den Jernbanetunnel, der skal føres hen under Vesterbro, nødvendiggjør dens Flytning.