Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

iMMife •» • ■ ■ ’ >. • I>Spk. •■• 42 Hvor skal den saa hen fra det historiske Sted, hvorpaa den staar, Ud- mundingen af Roskilde Landevej, Landets Hovedvej, i Kongens København? Den kan ikke stilles hen i Aborreparken, hverken oppe eller nede. Saa hellere straks lade den komme paa Museum. Det forekommer mig, at skal den flyttes, kunde den ikke faa nogen bedre Plads end paa den store Plads foran Rigsdagsbygningen, i det her foreslaaede nyopstandne Kristiansborg. Dens Arkitektur vilde staa godt til den den omgivende Arkitektur, og den vilde virke symbolsk. Kong Frede- rik VII skulde ride, hvor han nu rider og minde Landets Konge, naar denne fra Riddersalen traadte ud paa Balkonen for at staa overfor sit Folk. Fri- hedsstøtten skulde minde Folkets Mænd, hver Gang de saa ud ad Vin- duerne i deres smukke Hus. — Dette udviklede jeg i Sommerskumringen for de to Arkitekter, og jeg var ikke kommet langt, før de tog Forslaget op og gjorde det til deres. Vi blev Samarbeidere. De skulde udføre Planer og Tegninger og have dem færdige til den Tid, de tre Begunstigede skulde aflevere deres. Deres Stilling var jo ikke fuldt saa behagelig. De havde ikke 6000 Kr. at tære paa, men 1500 Kr. til Deling. De havde ikke som de andre faaet deres Tegninger udleverede, hvilket er en betydelig Hjælp til Udarbeidelsen af ny; deres Tegninger laa i Ministeriets Arkiv, og de kunde ikke faa dem eller nogensomhelst officiel Oplysning af nogen Art, da de derved vilde vække Mistanke om deres Forehavende, og ingen kunde vide, hvad Sten der saa vilde blive lagt iveien. De kunde ikke som de andre vise noget privat Arbeide fra sig, dels af samme Grund, dels fordi de skulde leve. — Jeg maatte, saa snart jeg blev nogenledes rask, vende tilbage til Lon- don, for der at bygge paa den Stilling, som vel i Fremtiden skal skaffe mig Brødet. Men jeg lovede, henimod Tiden for Tegningernes Fuldendelse, at komme tilbage for at tage min Del af Arbeidet. Det bestod i, overfor Publikum at forklare Grundene, hvorfor vi nødsagedes til at fremtræde saaledes helt uden officielt Stempel, tillige forklare de fire her behandlede Projekter, og tilslut at motivere de ny Planer. Først i London læste jeg Kommissionens Program og dens i Stats- tidende saa uformodet aftrykte Beretning. Jeg undredes saare og begyndte saa smaat at forstaa. Paa det Grundlag begyndte jeg her hjemme paa denne Afhandling. Jeg var naaet til S. 25. Da kom Mandagen 21. September, og med den Poli- tikens sidste Arkitekt-Artikel, der tilfældigvis handlede om Hr. Thorvald Jørgensen, og berettede, at denne var Elev af og Assistent hos Hr. Prof. Hans Holm. Hr. Martin Nyrops Forhold til Prof. Hans Holm og dennes ubegrænsede Beundring for sin tidligere Elev og Assistent var mig ikke ubekendt. Jeg begyndte at ane en Sammenhæng. Jeg forhørte mig -— ikke hos mine to Medarbejdere, før jeg havde besluttet, hvad jeg vilde gøre — og erfarede, at Hr. Arkitekt Clemmensens Forhold til Hr. Prof. Hans Holm var om muligt endnu intimere end de to andre Herrers. Jeg besluttede, at