Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

45 gardiner en Anelse om Skønhed ind i tusind tarvelige danske Hjem. Fra vor tidligste Barndom har vi lært at se op til Kristian IV som vor store Byg- mester, og hans Bygninger skaffer ham Tilgivelse for hans slette Politik og hans slette Liv. København er til Trods for Brande og Bombardement ikke fattig paa Arkitektur, Byen og Landet kan være stolte af, skønt det sidste Kvartaar- hundred har gjort mere end man skulde tro, der stod i menneskelig Magt, for at ødelægge vor By. Man har opført saadanne Uhyrligheder som Glyp- toteket og Kunstmuseet til at rumme Nationens Skatte, og man har lagt Voldshaand paa en Juvel som Schimmelmanns Palæ. Vor enestaaende skønne Perle af en Bygning, Børsen, har et Pengepalads faaet Lov at tage Lys og Luft fra. Og man kunde blive ved. Det nuværende Ministerium har til Trods for Protester givet Tilladelse til at en Fiskehal, tror jeg, tager Synet fra det kgl. Bibliotheks ny Bygning. Dog, det er ikke altsammen Skygge. Vor store Købmand, der nu med sin Statue skal ødelægge Børsens Rampe, som hans Efterfølgere har ladet hans Bank tage Synet fra Børsen, hvis Skønhed han vidste at paaskønne, hængte Marmorkirkens Kuppel i Luften over Byen. Og det kgl. Viden- skabernes Selskab har bygget sig et fint stilfærdigt Hjem, et lidet Hus, men af klassisk Renhed. De Bygninger, en Tid efterlader sig, er det Maal, hvormed Eftertiden maaler den, den Vægt, hvorpaa den veier den. Bedre intet at have bygget end at være til Haan for dem, der kommer efter en. Det er dette, jeg beder Rigsdagen betænke, nu, den har Afgørelsen i sin Haand. Maaneder, selv Aar af Opsættelse betyder intet i Sammenlig- ning med det, om« Efterslægten skal skamme sig over vor Tids Gerninger. Om Kronborg brændte, var det sørgeligt. En forsmædelig Nationalulykke vilde det være, om en daarlig Bygning blev opført paa dets Grund. Kristiansborg er Landets Slot, i en Grad som ingen anden Bygning. Dette beder jeg Rigsdagen betænke. Skodsborg Sanatorium, 4. Oktober 1905. Theodor Bierfreund.