De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904
Forfatter: S.C.H
År: 1904
Forlag: O. C. Olsen & Co.
Sted: KØBENHAVN
Sider: 158
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Aar 1899.
107
den ansaa det for „nødvendigt at møde en eventuel Strejke
med alle de Midler, der staar til Raadighed.“
Efter at Strejken var etableret til den fastsiaaede Tid,
blev Sagen indberettet til Arbejdsgiverforeningen, der d.
16. Januar holdt en meget vellykket Generalforsamling i
Witmacks Lokale med klare og bestemte Beslutninger.
Etatsraad Andersen meddelte en Brevveksling, han havde
haft med Folketingsmand Jensen om denne Sag, og gav
Titan fuldt ud Ret. Man vedtog at forlange Strejken
hævet samt Svar senest d. 21. Januar; hvis Svaret var
utilfredsstillende, skulde der derefter meddeles De samvir-
kende Fagforbund, at hvis Strejken ikke var hævet inden
d. 25., skulde Jærnindustrien lukke d. 26., og hvis dette
ikke hjalp, og Arbejdet ikke genoptoges d. 30., skulde
Bygningsfagene lukke.
En Skrivelse afgik straks og fik under 21. Januar et
afvisende Svar fra De samvirkende Fagforbund, hvorefter
der samme Dag fra Arbejdsgiverforeningen afgik Skrivelse
til Fabrikantforeningerne om at „træffe alle fornødne For-
anstaltninger til, at samtlige under Deres Forening hen-
„hjørende Fabrikker og Værksteder lukkes Onsdag d. 25.
„ds. Kl. 6 Aften, saafremt Arbejdet i Titans Maskinfa-
brikker ikke bliver genoptaget senest samme Dags Mor-
gen Kl. 6.“
Denne resolutte Optræden, som intet lod tilbage at
ønske i Tydelighed, gjorde et overordentlig gunstigt Ind-
tryk, og paa et stort Møde af Fabrikantforeningernes Med-
lemmer i Wivels Lokale d. 24. Januar var sikkert Ar-
bejdsgiverforeningens ledende Mænd saa populære som
ingensinde før. Ikke en Stemme rejste sig mod at gaa
til Kamp; man fandt, at man ubetinget havde Retten paa
sin Side, og alt var rede til at lukke over hele Linien.
Men, galt gik det dog, ganske uforskyldt fra Jærn-