De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904

Aar 1899. 109 var enige om at tilkalde dem. Det andet Punkt blev et aabent, uafgjort Stridspunkt. Der stod nemlig, at Arbejdet skulde genoptages d. 26. Januar, men tillige, at til Udvalget om Akkordforhand- lingerne skulde vælges 2 af de „Centrifugearbejdere, der „have været beskæftigede paa Titan efter sidstnævnte Dato „(d. 4. Januar), og som meddeler Fabrikken, at de er vil- „lige til, naar der opnaas Enighed om de fremtidige Ak- kordpriser, atter at indtræde i deres Pladser.“ Fra Titans Side hævdedes nu, at heri stod, at Centri- fugearbejderne først skulde gaa i Arbejde, naar man var enig om Akkordpriserne, altsaa Forhandlingerne skulde fo- res under en Strejke, der var gjort lovmedholdelig gennem Forliget; ja, den enkelte Arbejder var ikke en Gang plig- tig at begynde, førend man var enig om alle Akkorderne. Efter et Sammenstød mellem Jærnindustriens Repræsen- tanter og Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse om, hvad der stod i Forliget, indrømmedes det fra Smedeforbundets Side, at de ogsaa opfattede dettesom Meningen — og trods det, og trods stærke Protester fra Titan blev Forliget underskrevet hen paa Aftenen. Og de to „tilkaldte“, Christensen og Hauberg, vendte tilbage til Wivel, hvor Jærnindustriens Medlemmer troligt ventede for at faa Udfaldet at vide. Den Harme, som fyldte alle Mødets Deltagere, efter at den rene og usminkede Meddelelse om det uforstaaelige Nederlag var bleven givet, var ganske ubeskrivelig. Man krævede øjeblikkelig Udtrædelse af Arbejdsgiverforeningen, og havde ikke Titans Direktør, som jo fik de første egentlige Smerter at føle, tilligemed Bestyrelsen ganske bestemt fraraadet overilede Skridt, kunde Ophidselsen i den sene Nattetime let have draget kedelige Følger efter sig.