De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904
Forfatter: S.C.H
År: 1904
Forlag: O. C. Olsen & Co.
Sted: KØBENHAVN
Sider: 158
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
Aar 1899.
Arbejdsgiverforeningen lystrede; Forliget var godt, og Be-
styrelsen blev genvalgt; Ludvig Christensen blev Næst-
formand.
Og imidlertid forhandlede Titans Direktion med Ar-
bejderne om Akkordpriserne, og Forhandlingerne fandt
Sted som forudset og forudsagt under ganske lovmedhol-
delige Strejkeforhold. Arbejderne tog det med stor Ro
og viste et Minimum af Medgørlighed men et desto større
Kvantum Taalmodighed, thi de vidste jo, at Titan var den
lille efter et saadant Forlig og maatte give efter. Arbejdet
blev først optaget paa Centrifugeværkstedet d. 18. Febr., og
Akkordpriserne, som i de næste 2—3 Aar nedsattes 20 å
50 %, fik denne Gang kun en Reduktion af 7—10 %.
Naar man nu ser tilbage til disse bevægede og vrede
Dage, skal det indrømmes, at det var godt, at det gik,
som det gik, og at det ikke lykkedes at vælte Arbejds-
giverforeningens Bestyrelse, og maaske var det ubevidst
Ansvaret for, hvad der vilde ske, der bragte Oppositionen
til at vakle, netop da Sejren syntes vis. Og dertil kom,
at Arbejdsgiverforeningens Hovedkvarter umiddelbart efter
disse Episoder forandrede Kulør lige overfor Jærnindu-
strien.
Maaske havde man faaet et andet Syn paa Fabrikantfor-
eningens ledende Mænd, maaske har Fabrikantforeningens
Formand meget hurtigt faaet bibragt forskellige af Ar-
bejdsgiverforeningens Spidser det Indtryk, at intet var Fa-
brikanterne kærere end at faa Lov til at arbejde i Fred,
og at de saa Vejen dertil gennem en stærk Arbejdsgiver-
forening, der altid var rustet til at forsvare sig — nok er
det, i Løbet af faa Uger havde Henvendelser bl. a. fra
Murermester Vilh. Køhier, som i de følgende Aar kom til
at staa i et varmt Venskabsforhold til flere af Jærnindu-
striens ledende Mænd, faaet et vigtigt Samarbejde i Gang