De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904

118 Aar 1899. d. 15. Juli, og Professor Deuntzer nedlagde sit Mandat som Formand for Fællesudvalget. Saa begyndte Mæg- lerne at optræde; tørst Folketingsmand Trier og Borger- repræsentant Marstrand. Derefter tog Veksellerer L. Bing, Direktør A. Heide og H. Trier fat, og en Forhandling kom i Gang mellem Formændene for Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforbund under de tre Herrers Mægling, som endte med et Forligsforslag, der vedtoges af Arbejds- giverforeningen d. 5. August og af Fagforbundene d. 7., dog af de sidste med en Tilføjelse, der til Nød kunde være akcepteret af Arbejdsgiverforeningen; men De samvirkende Fagforbund, der vistnok havde faaet det Indtryk, at For- liget, trods Vedtagelsen — med kneben Majoritet — i Fag- forbundene, ikke kunde gennemføres, satte nogle Kom- mentarer til, der gjorde Forslaget aldeles umuligt for Arbejdsgiverforeningen. . Henimod Midten af August udvidedes Lock-outen til at omfatte Skræddermestrene, Teglværkerne og Cement- fabrikkerne, men det varede derefter kun kort, førend de tre Mæglere atter traadte frem og tog Sagen op, og omsi- der endte „den store Lock out“ ved Forliget af 5. Septem- ber 1899, hvorefter Arbejdet optoges d. 9. September. Forliget blev naturligvis fortolket til begge de stridende Parters Fordel, men Arbejdsgiverne tør dog vist med Rette hævde som noget, der var vundet, at de havde faaet anerkendt forskellige Krav, f. Eks. Retten til at lede og fordele Arbejdet; endvidere at det erk]æredes for utillade- ligt at lægge Hindringer i Vejen for saa stor en Arbejds- ydelse fra en Arbejders Side, som hans Evner og Duelig- hed tillod; at man erkendte Retten for Arbejdsgivernes Tillidsmænd, f. Eks. Formænd, til at staa udenfor Fagfor- eningerne, og endelig, at man havde faaet faste Bestemmel- ser om Arbejdet for gennem Lovgivningsmagten at faa op-