De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904

124 Aar 1900. fat. Fra Forbundets Side mødte J. A. Hansen, Vald. Ol- sen og Boesen. Snart samlede Interessen ved disse Udvalgsforhand- linger sig om Minimallønnen og Klubberne. Der forelaa en Kongresbeslutning om, at Arbejderne ikke maatte tage Arbejjde under 33 Øre; denne Beslutning søgte Klubberne rundt om i Landet at faa gennemført, dels ved at Arbej- dere, der ikke havde saa meget, frivilligt eller tvungne dertil af Kammeraterne, tog deres Afsked, naar de for- langte denne Løn og ikke fik den, dels ved at paabyde arbejdssøgende ikke at tage Arbejde under 33 Øre. Der var en Del Uro under Opsejling, Arbejdsgiverne i Udvalget fik da Forbundets Repræsentanter til at dele deres Opfattelse, at skulde en Overenskomst opnaas ad fredelig Vej, maatte Forholdene være rolige og ikke kryd- ses af Forpostfægtninger., og i et sagligt og klart Cirkulære af 11. November 1899 paalagde Hovedbestyrelsen Klub- berne Landet over at holde sig i Ro til Bedste for For- handlingernes Fremme, hvilket ikke undlod at gøre et heldigt Indtryk paa Fabrikanterne. Overfor Minimallønnen havde man dog vedblivende store Betænkeligheder. Midt i November indtraadte imid- lertid Forhandlingerne i en ny Fase, da man næsten til- fældigt kom paa Siden af Burmeister & Wain, som ikke var fri for at føle en Del Bekymringer for, at Aktiesel- skabet ikke i Længden skulde kunne magte Arbejderfor- holdene, naar det stod alene. Og navnlig maatte det jo være klart, at den Stilling, Aktieselskabet som Til- hænger af Overenskomsternes Vej indtog lige overfor Fag- foreningerne, og som havde m aaske sit stærkeste Rygstød i den Permanens af Krigstilstand, hvori den øvrige Jærn- industri levede, vilde blive stærkt rystet, hvis Fabrikant- foreningerne sluttede en virkelig Fred med Forbundet,