De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904

Forfatter: S.C.H

År: 1904

Forlag: O. C. Olsen & Co.

Sted: KØBENHAVN

Sider: 158

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
Aar 1885. 17 til noget Resultat. Voldgiften bestod af Hüttemeier, Nielsen (Nielsen & Winther) og Marstrand kontra Hurop, Nielsen og Vald. Olsen. Da man var gaaet fra hinanden uden at opnaa Enighed, nedlagde Arbejderne hos Eickhoff Arbej- det den næste Dag d. 8. Juli. D. 9. Juli afholdtes i den Anledning paa Skydebanen en Generalforsamling, hvorpaa alle Medlemmerne var re- præsenterede, og Etatsraad Burmeister for Aktieselskabet Burmeister & Wain var til Stede eftei Indbydelse. Man vedtog følgende Resolution: „Saafremt ikke Arbejdet hos Firmaet I. G. A. Eick- „hoff genoptages paa de hidtidige Betingelser i Løbet „af førstkommende Mandag d. 13. ds., ville alle de hos „os beskæftigede Smede og Maskinarbejdere, forsaavidt „de ere Medlemmer af Smede- og Maskinarbejdernes „Forbund, altsaa maa antages at fastholde de opstillede „Fordringer, blive afskedigede senest Tirsdag Aften.“ Resolutionen tiltraadtes af alle de tilstedeværende, med Undtagelse af Etatsraad Burmeister, der ikke ansaa sig for bemyndiget til at handle paa det Aktieselskabs Vegne, han var Direktør for, samt af Borch & Henriksen, der ansaa sig for bundne ved den Overenskomst om Minimal- løn, som de havde sluttet Aaret før med Fagforeningen. Hermed var Krigen erklæret, og den begyndte til det bebudede Tidspunkt, Tirsdag den 14. Juli om Aftenen, efter at det Jiavde vist sig, at Arbejdet ikke var bleven op- taget hos Eickhoff om Mandagen. Denne første Smede-Lock-out var forsaavidt forskellig fra de senere Lock-outer, som man den Gang kun førte Kampen imod Fagforeningen, idet det var dens Medlem- mer, som havde givet Anledningen til Krigen; for alle Ikke-Fagforeningsfolk forblev Værkstederne aabne, og en ikke ubetydelig Arbejdskraft var beskæftiget under hele 2