De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904

20 Aar 1885. mægtigt til at forkorte hele Kampen. Men det er et Spørgsmaal, om ikke den Fordel, man havde af at faa en Splittelse ind blandt Arbejderne, alligevel var temme- lig dyrekøbt, naar der ses hen til alle de Rivninger, der i mere end den næste halve Snes Aar fremkom i Forbindelse med, at enkelte Arbejdere fra den Tid stod som „ukollegi- ale“, med hvem de andre ikke vilde arbejde sammen. Allerede nu fik Arbejdsstandsningen paa Grund af denne Arbejdsoptagelse en Udvidelse gennem en Formerstrejke, der iværksattes i Begyndelsen af August, fordi Formerne ikke vilde arbejde sammen med Medlemmer af de to nye For- eninger. Disse voksede hurtigt saa meget, at Formæn- dene for Smedeforbundet og Formerforbundet allerede midt i August finder sig foranledigede til at optræde i Fællesskab og henvende sig til Fabrikantforeningens For- mand, Fabrikant Th. Hüttemeier, for at sogc at faa For- handlinger i Gang. Formerstrejken synes ikke at have generet i nogen høj Grad; dels kunde man undvære Støbe- godset, da man ikke havde Arbejdskraft nok til at for- arbejde det, dels hjalp man hinanden, saalænge der end- nu var Støberier i Gang i København, og endelig fik man Hjælp fra Provinserne. Senere hen søgte man at faa Formere fra Sverrig, hvor en udsendt Fabrikant havde fundet en Del Folk, der gærne vilde til Danmark ; men det var først umiddelbart før Lock-outens Slutning, og For- søget fik derfor ingen praktisk Betydning. I Begyndelsen af August forsøgte Etatsraad Tietgen en Mægling, men da hans Forslag bl. a. indeholdt, at Mini- mallønnen skulde fastsættes gennem en Voldgift, og dette Punkt mødte en bestemt Modstand hos Fabrikanterne, førte dette Mæglingsforsøg ikke til noget. Samme Skæbne havde et Mæglingsforslag fra Borch & Henriksen, hoved- sagelig af samme Grund, Stillingen til Minimallønnen.