De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904

Aar 1886. Efter Lock-outen i 1885 kom der en Række stille, gærende Aar, i hvilke Fagforeningerne kun ganske und- tagelsesvis gik angrebsvis til Værks. Indenfor Fabrikant- foreningen levede der megen Bitterhed imod Arbejdernes Fagforeningsdannelser, og man modarbejdede dem saa godt, man kunde, i den Tro, at man kunde løse den Op- gave at sprænge dem. En Tid lang saa det virkelig ud, som om det skulde lykkes, idet Fagforeningerne i flere Aar gik tilbage og selv indenfor Arbejdernes egen Kreds forspildte den naturlige Sympathi, som Organisationsbe- stræbelserne burde kunne gore Regning paa. Men denne Stagnation skyldtes vist i første Linje Manglen paa orga- nisatoriske Kræfter indenfor Arbejderne; da den rette Mand kom til, gik Fagforeningerne frem med rivende Fart. Men — med Troen paa, at Fagforeningsbestræbel- serne burde bekæmpes af bedste Evne, og at det kunde lykkes at komme tilbage til de „patriarkalske“ Tilstande, hvor Arbejderne holdt med deres Mestre, og i Følelsen af, at Arbejdsgiverne havde Forpligtelser ud over det rent for- retningsmæssige Forhold, at de købte Arbejdernes Arbejds- kraft saa billigt som muligt, kom Bestræbelser frem i Ret- ning af at pensionere Arbejderne, at skaffe dem Sygekasser, Laanekasser etc., altsaa at ordne adskillige af de Spørgs-