De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904

Aar 1894. 47 noget Punkt at opgive Foreningens principielle Modstand mod en Minimalløn, stillede man sig dog ganske villigt til Spørgsmaalet om at forbedre deres Lønforhold, idet man paa Generalforsamlingen d. 21. Juli 1894 vedtog at henstille til Foreningens Medlemmer at foretage saadanne Forhøjelser for Støberiarbejdsmændene, som Forholdene tillod. Smedene hos Borch & Henriksen stillede den samme Fordring om 30 Øre Minimalløn og fik den faktisk sat igennem ved Trusel om Strejke, idet der hverken hos Borch & Henriksen, der foreløbig gav efter, eller hos Be- styrelsen var synderligt Mod paa en Lock-out. Hos Koefoed & Hauberg var der dels en ganske kort- varig Konflikt i Anledning af en Maskinarbejder Tønne- sens Afskedigelse, medens han stod i EnkeJt-Akkord, dels en lang, nogenlunde fredelig Forhandling om Overarbejde i Akkord. Den første Konflikt endte med, at der anlagdes Sag mod Koefoed & Hauberg, som vandt den, navnlig under Henvisning til, at en Arbejder var undergivet det ophængte Arbejdsreglements Bestemmelser. Den anden fremkom ved, at Arbejderne paa Grund af Fabrikkens meget Over- arbejde forlangte Ekstrabetaling for dette, baade naar der ar- bejdedes i Akkord og i Dagløn. Under Henvisning til, at Timelønnen for Dagløns-Overarbejde forhøjedes med 5O°/o, forlangte nu Arbejderne „5O°/o til Akkorderne“ og erklæ- rede, at hvis de ikke fik det i Løbet af 14 Dage, vilde alt Overarbejde ophøre. Lange Forhandlinger førtes heromr som det synes med nogen manglende Forstaaelse fra For- eningens Side. Da Forhandlingerne i nogen Tid havde drejet sig om, at det hele jo var en frivillig Sag uden nogen bestemt Fordring fra Aktieselskabets Side, og man havde diskuteret sig til, at Arbejderne ikke forlangte „5O°/o til Akkordpriserne“, men et Tillæg af 5O°/o af Timelønnen,