De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904

tede alle Formernes Besværinger og Ønsker vedrørende Minimalløn paa 40 Øre, Medbestemmelsesret ved Fastsæt- telse af Akkorder, Kontrabøger, Adgang til Priskurantfor- tegnelsen, Spiselokale etc. Man stillede sig som sædvan- lig imødekommende paa alle de Punkter, hvor man fandt, at der kunde være noget i Formernes Anskuelser; kun paa Minimallønsspørgsmaalet var Stillingen uforandret af- visende. I Løbet af Maj Maaned udsendtes saa en Rund- skrivelse til Medlemmerne med Henstillinger af forskel- lig Art. Med Arbejdsmændene kom det først til Konflikt efter en Del Forhandlinger og Korrespondance. Den første Henvendelse fandt Sted i April ved en Skri- velse fra Støberiarbejdsmændene, hvori de klagede over, at de i 1894 lovede Forhøjelser ikke havde givet det øn- skede Resultat; nu vilde man gærne have fastslaaet 30 Øre Minimalløn. Under 31. Maj svarede Bestyrelsen, at den ikke kunde se nogen Anledning til atter at indkalde en Generalforsamling om denne Sag. Støberiarbejdsmændene tog da i August det Parti at henvende sig til en Del Fa- brikanter med deres Anmodning om at forhøje alle Løn- ningerne under 30 Øre saa meget, at dette blev Minimal- lønnen. Bestyrelsen tog heraf Anledning til at ind- kalde Lønningslister for Arbejdsmændene. Støberiarbejdsmændene henvendte sig derefter til De samvirkende 1 agforeninger, med hvem Fabrikantforeningen vekslede et Par Skrivelser, og i en af dem af 31. August med- deltes det, at horeningen vilde anbefale sine Medlemmer at sørge for, at Ugefortjenesten blev „omkring 18 Kroner“, hvilket var Indholdet af en Rundskrivelse af 3. Septbr. Støberiarbejdsmændene viste sig ved den første Af- lønning derefter meget utilfredse med dette Resultat, og et Pai Dage efter strejkede de paa Frederiksberg Jærnstøberi.