Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

97 denne Revl er ikke saa uafbrudt sammenhængende som den østligere. Ar ogsaa Forfatteren har .gjenfundet disse Nullesteensmasser paa mange af de her angivne Punkter, vil sees af det Folgende. Men om de paa Aas^ks, Ralhauges, Donums, ^virrings., Mol- gters, Enners og tinns Marker i saa store Mængder fore- kommende Rullestene henhore til en egen, afsondret Steenrevl, eller maaskee maae henregnes til den Sidftanforte — dette vover Forfatteren, af Mangel paa et tilstrækkeligt, detailleret Kjendskab til Localforholdene, ikke at afgsore. Saa meget er dog vist, at deres Forekomst i Overfladen i Almindelighed er knyttet til Leret. Medens det Land, der ligger paa den ostlkge Side af Jyllands store Hoideryg, som vi ovenfor have sect, udmærker sig ved de hyppige Asvexlinger af Hole og Dale og Skove, der characterksere Rullesteensformatkonen, frembyder det vestlige Affald aldeles mod- satte Forhold. Her er Eensformighed det characteristifle Særkjende: Terrainet flraaner jævnt og næsten umærkeligt af imod Best, saa at en udstrakt Flade frembyder srg for Diet, uden Skovvegelation, hvorved vi med Gloede kunde dvæle i vor Betragtning af dette triste, livlose Landflab. Disse Forhold ere netop betegnende for Ahldannelsen, og denne træffe vi derfor ogsaa saagodtsom over hele den vestlige Deel af <vrads Herred. Ahldannelsen bedækker overalt Rullesteensformationen, er altsaa ogsaa yngre end denne, men deraf folger igjen, at den ogsaa, skjondt kun pletviis, kan træffes i Overfladen i den østlige Side af Amtet, hvorpaa man i det Folgende vil finde flere Exempler. Blottet for Rullestene bestaaer denne Dannelse i Almindelighed af folgende Led, der i forffjellig Mægtighed hvile paa det underliggende Leer eller Mergel, saa at denne næsten intetsteds bliver let tilgængelig. Det overste Lag er et altid hvidt, leer- og kalkfrit Qvartssand, som kun i Overskorpen, sjeldent dybere end 1 Fod, er farvet sort af Lyngens forraadnede Levninger. Under dette Sand, meer eller mindre nær ved Over- fladen, fremtræder det Lag, der har givet Dannelsen dens Navn, nemlig Sand-Ahlen, denne brune, snart lose, snart stærkt sammen- hængende Sandsteen, hvis Mægtighed afvexler fra nogle Tommer indtil henimod en Alen, og hvis Korn ere forenede, ikke, som man skulde fristes til at troe, ved iltede (oxyderede) Jerndele, men ved 7