Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
99
saaledes vil man ogsaa derved lettere kunne fastholde disse i Hu-
kommelsen. Vi ville, rigtignok vilkaarligt, begynde med Aelmslev
Herred, det ostligste i Amtet, og derfra gaae Norden og Vesten om,
for tilsidst at ende med det sydostlige Herred, Voer Herred.
I. Hjelmslev herred*).
1. Fruering Sogn**) har i sin ostlige Deel, til Sviinsager
og Virring Byer, kraftfulde, leermuldede Jorder med Leerunderlag,
hvilke dog ofte, navnlig til den sidstnævnte By (hvis Jorder ogsaa
ere meget steenrige), ere kolde og lide af sure Huller. Sognets
vestlige Jorder, henad imod Skanderborg-So, falde derimod lettere,
saaledes: til Fruering By og især til Skaarup***), og ere der
for det Meste sandede og meget bakkede. I det Hele lide Jorderne
ikke af skadeligt Vand, uden forsaavidt der hist og her sindes smaa,
sure og side Pletter, der dog efterhaanden meer og mecr opfyldes
*) De foran Herrederne og Sognene staaende Tal henpege til det med-
følgende, af Forfatteren tegnede, Jordbundskort over Amtet. Som,
saavidt vi vide, det forste Forsøg i sit Slags, trænger det til Publi-
kums Overbærelse; dog vil det forhaabenlig ikke findes uhensigtsmæssigt
til det tilsigtede Diemed, nemlig at give en let overskuelig Jdce om
Jordbundsforholdene i Amtet. Bi have, for ikke at forstyrre Ind-
trykket, udeladt alle Benævnelser; Kortet vil derfor ikke vel kunne
bruges, uden ved at sammenholdes med Amtskortet, med hvis Grændser
det stemmer overeens.
”) En Deel af Sognet ligger, imod Syd, aldeles fraskilt fra det Vorige,
hvortil Grunden efter Sagnet angives at være denne, at Præsten i
Hylke Sogn, ved en indtruffen Bacance i Fruerrng, skal for Chriftian
den Fjerde have beklaget sig over, at hans Pastorat var saa lidet,
hvorimod hans Naboes var saa stort, en Klage, Kongen ssal have
‘ fundet retfærdig, og derfor taget Ringklostergaarde og Nissum-
gaard fra Fruering Sogn og lagt dem til Hylke, der saaledes kom
til at dele hiint i 2 Partier, medens det tilforn begrændsedes imod
Dik af Ringklofter-Aa. Ringkloster, et Nonne- eller „Fruer"-Kloster,
skal have givet Sognet dets Navn.
) Skaarups Bymænd have givet et efterlignelsesværdigt Excmpel, vcd
paa fælles Bekostning at opføre et smukt, afsondret liggende, grund-
muret Sprøitehuus.
7*