Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
99 saaledes vil man ogsaa derved lettere kunne fastholde disse i Hu- kommelsen. Vi ville, rigtignok vilkaarligt, begynde med Aelmslev Herred, det ostligste i Amtet, og derfra gaae Norden og Vesten om, for tilsidst at ende med det sydostlige Herred, Voer Herred. I. Hjelmslev herred*). 1. Fruering Sogn**) har i sin ostlige Deel, til Sviinsager og Virring Byer, kraftfulde, leermuldede Jorder med Leerunderlag, hvilke dog ofte, navnlig til den sidstnævnte By (hvis Jorder ogsaa ere meget steenrige), ere kolde og lide af sure Huller. Sognets vestlige Jorder, henad imod Skanderborg-So, falde derimod lettere, saaledes: til Fruering By og især til Skaarup***), og ere der for det Meste sandede og meget bakkede. I det Hele lide Jorderne ikke af skadeligt Vand, uden forsaavidt der hist og her sindes smaa, sure og side Pletter, der dog efterhaanden meer og mecr opfyldes *) De foran Herrederne og Sognene staaende Tal henpege til det med- følgende, af Forfatteren tegnede, Jordbundskort over Amtet. Som, saavidt vi vide, det forste Forsøg i sit Slags, trænger det til Publi- kums Overbærelse; dog vil det forhaabenlig ikke findes uhensigtsmæssigt til det tilsigtede Diemed, nemlig at give en let overskuelig Jdce om Jordbundsforholdene i Amtet. Bi have, for ikke at forstyrre Ind- trykket, udeladt alle Benævnelser; Kortet vil derfor ikke vel kunne bruges, uden ved at sammenholdes med Amtskortet, med hvis Grændser det stemmer overeens. ”) En Deel af Sognet ligger, imod Syd, aldeles fraskilt fra det Vorige, hvortil Grunden efter Sagnet angives at være denne, at Præsten i Hylke Sogn, ved en indtruffen Bacance i Fruerrng, skal for Chriftian den Fjerde have beklaget sig over, at hans Pastorat var saa lidet, hvorimod hans Naboes var saa stort, en Klage, Kongen ssal have ‘ fundet retfærdig, og derfor taget Ringklostergaarde og Nissum- gaard fra Fruering Sogn og lagt dem til Hylke, der saaledes kom til at dele hiint i 2 Partier, medens det tilforn begrændsedes imod Dik af Ringklofter-Aa. Ringkloster, et Nonne- eller „Fruer"-Kloster, skal have givet Sognet dets Navn. ) Skaarups Bymænd have givet et efterlignelsesværdigt Excmpel, vcd paa fælles Bekostning at opføre et smukt, afsondret liggende, grund- muret Sprøitehuus. 7*