Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

119 og Eng nedsat til 19 Tdr. 3 Skpr. 3 Fdkr. 2(16., fri Hoved- gaardstaxt, og det samtlige Ager og Engs Htk. for Silkeborg Gods, Skovene og Skovgodset, ansat til 6 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. H Alb. priv., og 46 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdkr. 2‘ Alb. upriv. Med Skov- og Mollestylden er der her, som overalt, endnu ingen For- andring skeet. Hoveriet paa Godset er hævet allerede i Slutningen as det forrige Aarhundrede. Det Hovedgaarden tilhorende Areal udgjor 400 2dr. Land Ager og 90 Tdr. Land Eng, og er, tilligemed den tilhorende Molle og Brugen af de 368 Arbeidsdage, bortforpagtet for 200 Tdr. Byg, betalte efter Capitelstaxten, samt Tilsvan'ng af de paa Eiendommen hvilende Skatter. — Saa odsel, som Naturen har været i at udsmykke denne Egn med alle de Skjonheder, som en yppig Skovvæxt paa et coupeert, med Soer opfyldt Terrain for- maaer at frembyde, ligesaa karrigt har den betænkt Jordbunden med deu frugtbringende Muld: næsten over det Hele ere Jorderne skarpsandede, kun med enkelte Smaaplettec af en noget bedre Be- skaffeilhed, dog med Sand i Underlaget. Ofte er det fine, hvide Sand ved et bruunt eller sort, organisk Stof forbundet til en lost sammenhængende Masse, der ved at komme i Berøring med Luften taber sin morke Farve og henfalder til et skarpt Sand, næsten saa siint som Aske. En saadan mork Jordbund kaldes der i Egnen „gurret" og er den ufrugtbareste af Alle. — Ogsaa Sand - Ahl findes paa nogle Steder nf Godsets Territorium, og det saa nær ved Overfladen, ar den bliver til Hinder for Agerdyrkmugen. Endnu eet Onde lider denne Egn af, nemlig Flyvesand, et Onde, hvis Virkninger ere saameget mere fordærvelige, som de ere umulige at forudsee og vanskelige at forebygge. I Linaa Sogn, paa Silkeborgs Grund, i den ostiige Ende af Nordreskoven, tæt ved Guden - Aaeus hoire Bred, ligger en flad Strækning paa omtrent 145 Tdr. Land, hvis næsten uogne Sand er saa siint, at det af Vindstromningerne kan fores langt udover de tilgrcendsende Egne, til storste Fordærv for et Jordsmon, der alt i Forveken ikke er synderlig muldrigt. Denne Sandflugt stræber man at dæmpe, overordentlige Arbejdskrafter ere Aar for Aar anvendte derpaa,