Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
findes endeel adspredte, side Pletter, hvis sure Jordbund kunde for-
bedres ved Paafyldning og Udgrøftning; men mange saadanne Steder
ere ogsaa opdyrkede i de senere Aar, medens de tilforn kun brugtes
til Græsning. Især er den sydlige Deel af Havrum Byes Mark
sid og kold og tildeels begroet med Sivbuske.
5. Tamdrup Sogn har for det Meste gode, muldrige Jorder,
hvilende paa Leer; dog ere de noget ringere ved Molgier, hvilket
maaskee er en Folge af mindre god Dyrkning hidindtil, men denne
er dog nu meget i Opkomst. Derimod er den ostlige Side af
Vintens og Lunds Jorder, nedad imod Store-Hansted-Aa,
muldsandet. Sognets Jorder ere temmelig stærkt dversaaede med
store Stene, især paa Molgiers, men endnu mere paa Enners
Jorder; — de ere heller ikke frie for endeel side Fordybninger, hvor
der gjeme bjerges lidet Ho *).
Omtrent i Midten af dette Sogn ligger Hovedgaarden Bis-
gaard, ogsaa benævnt Tamdrup-Bisgaard. Den staaer for
28 Tdr. 1 Skp. Ager og Engs Hartkorn, som ved den nye M.
er foroget til c. 32 Tdr., og Skovffyld: l Fdkr. 1 Alb. Alt
ufri Hovedgaardstaxt. Dens Areal er 31 Tdr. Land Skov, 34 Tdr.
Land Eng og 289 Tdr. Land Ager, af gode, muldrige Jorder med
) Den store og anseelige, isoleret beliggende Kirke, med 3 Bue-Hvælvinger
og 4 Rader Stole, har maaffce været indviet St. Thomas, eller
Byen er bygget af en Mand ved Navn Thomas; thi i et Document
af 1279 benævnes den Thomcethorp, hvoraf altsaa Sognets Navn
maa udledes. — Ved dette Sognekald, som engang har været Annex
til Hvirring og Hornborg og da havde sin residerende Capellan,
men 1742 blev selvstændigt, er den Mærkelighed, at der ingen Jord
er til Præstegaarden, paa en 3 Tdr. 6 Skpr. L. stor Toft nær, der
omtrent er tilstrækkelig til et Par Køers Foder og Græsning. Ikke
blot Iorderne, men ogsaa Annexgaarden Damdrupgaard, ere nemlig
paa en ubekjendt Maade komne ind under Bisgaard, saa at Præsten
i lang Tid efter 1742 maatte skaffe sig Huus ved Kjøb eller Leie,
indtil endelig i 1795 Bondegaardcn Rjørupgaard i Ljørup By af
Btsgaards Eier blev overladt til Præstebolig og tillagt det foran-
nævnte ubetydelige Jordstykke, af hvilket Bisgaard svarer alle Skatter
og Afgifter.