Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

134 sandede Jorder med underliggende Sand. Som Folge af Jordernes lette Beskaffenhed, er den Ulempe, de lide af skadeligt Vand, kun hoist ubetydelig. 2. giving Sogn har saagodtsom over det Hele muldlerede Jorder med underliggende Leer, og de ere meget hyppigt kolde og tunge. 3. Gstbirk Sogn er ogsaa for største Delen af muldleret Beskaffenhed med Underlag af Leer, men Jorderne ere langtfra ikke saa kolde og tunge, som i Yding Sogn. Af ganske modsat Natur er derimod en Dal, der strækker sig tvcersigjennem Sognet i Vest og Dst, over Byerne Vestbirk og Mstbirk indtil Sattrup, thi denne Dal er sandet og paa flere Steder tæt besaaet med storre og mindre Stene i dog blive Jorderne paa den ostlige Side af Sattrup iglen gode, muldlerede, tjenlige baade til Byg og Hvede. — Kun i den sydligste Deel af Sognet kunne Jorderne pletviis falde noget side, men de der beliggende Herregaarde have meget forbedret flige Steder ved tilstrækkelige Paafyldninger og Udgroftninger, saa at de nu ere skikkede til Sæd. I den sydligste Deel af dette Sogn ligge Hovedgaardene: Uvup, Iulicrnel)?st og Lillerup. ttrup*), denne gamle, ærværdige Guard, som i forrige Aar- hundrede var en complet Scrdegaard med 43 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdkr. *) Den solide Hovedbygning er oprindeligt bygget af Peder Skram „Danmarks Riges Vovehals", hvis Vaaben endnu sees paa Muren af den sondre Sidefløi, den eneste Levning af hans stærke Borg, som har kunnet trodse Tiden og ødelæggelsen. Men at denne Fløj har holdt sig, er ikke saa meget at undres over, som at Resten er forsvunden, naar man seer hen tit, at dens Mure ere 2 Alen tykke, dannede af dobbelte Teglmure, hver saa tyk som en Steens Længde, og det ind- vendige Rum imellem Teglmurene opfyldt med store, raae Kampestuie, som uden Orden ligge i hærdet Kalk. Som et Sindbillede paa den kjække Mands Kraft og Udholdenhed staae disse Mure endnu tilbage, medens Helten selv (f 1581) har fundet Hvile efter sit daadrkge Liv i Mstbirk Kirke, hvor han ligger begravcn med sin Hustru og sine tvende Sønner. — Den nuværende Hovedstade (med 2 smaa Sidc- fløie) er bygget 1595 af Niels Skram, men ogsaa hans Værk har