Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

139 nemlig til Taxterne imellem 12 og 20. 23UIÖ Byes ^mder falde noget side, men iovrigt kan Sognet ikke siges at lide mærkeligt af skadeligt Vand. Bed den ostlige Grcrndse af dette Sogn ligger Hovedgaarden Serritzlevgaard, der staaer for 18 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. Ager- og Engs-Hartkorn og 1 Fdkr. 2 Alb. Skovskyld, fri Hovedgt., samt 3 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdkr. 1 Alb., upriv. Htk., — Alt gl. M.) men ved den nye M. er Htk. forøget næsten til det Dobbelte, nemlig til 34 Tdr. 1 Skp. 3 Fdkr. \ Alb. priv. og 1 Td. 7 Skpc. 2 Fdkr. i Alb. upriv. Htk. Det tilhørende Bondergods udgjor i Ager- og Engs-Hartkorn, efter den gl. M., 32 Tdr. 1 Skp. 1 Fdkr. Alb., hvoraf 6 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. drives under Hovedgaarden, og ester den nye M. 44 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. I Alb.; det bestaaer af 5 Gaarde, 1 Boelssted og 15 Huse, af Byerne Serritzlev, Bleld, Tvingstrup oz Drffov, samt nogle Smaalodder. Hovedgaarden, som den 20de Juni 1803 solgtes for 110,000 Rd., med ovenstaaende privilegeret Ager- og Engs-Hartkorn samt Skovstyld, men med 239 Tdr. 2 Skpr. i Fdkr. | Alb. Bondergods og med vattrups og vokstrups Kirke- og Kongetiende, — er med det nu tilliggende Gods, efter kongelig Bevilling fra iaar, oprettet til Fideicommis. Arealet udgjor, foruden Skovene, .398 Tdr. Agerland og 10 Tdr. Land Eng. Jorderne ere mest af muldet Beskaffenhed med underliggende Leer, men en ringe Deel i sydlig Retning, ned imod Blirup By, falder let og sandet. Baade den smukke Hoved- bygning og samtlige Udhuse ere af Grundmuur, de sidste of Ryt opforte efter deres Brand for omtrent en Snees Aar siden. 7. Væhr Sogn har iscer i sin sydlige Deel gode, muldede Jorder, tildeels med Leer-Underlag, men til Blirup og Meldrup hore der magrere, muldsandede Jorder, og Daldrups ere deels hoie og sandede, deels side og lerede. Baade dette og det foregaaende Sogn ere neesteu overalt meer eller mindre bakkede, paa enkelte Steder endog med meget steile Affald. Sydligt i dette Sogn ligger Hovedgaarden Steensballegaard, der med tilhørende Gods oprettedes til Stamhuus den 3die Rovbr. 1748, ifølge Testament af Baron Frederik Bragh, Vicestatholder i tTorge. Foruden betydelige Skove udgjor Arealet c. 360 Tdr.