Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

144 V. Torvemose, og Agerjorden er god, muldrig, deels med Leer, deels med Sand i Underlaget. En Fjerdingvei Nordvest for Nissumgaard ligger Avlsgaarden Ringkloftergaard, tæt ved Ringkloster-Aaens Udlob i Skander- borg-So. Gaarden staaer for 16 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdkr. Aaec og Engs Htk. Bondeskylkk, gl. M., men faaer ved den nye M. een til to Jdrs. Afflag; dens Areal er 230 Tdr. L. Ager, 50 -Ldt. Eng og 5 Tdr. L. Skov eller Krat, og Jorderne ere muld- sandede, oftest med underliggende Sand, men paa enkelte Pletter, -soer - Bakkerne med Leer-Underlag. Marken er samlet af 3 Bonder- gaarde, nemlig af de 2 saakaldte Ringklostergaarde og en Bonde- gaard af Baaftrup, hvis Jord, paa Aaens venstre Bred, alene benyttes ul Faaregræsning, og hvorpaa ligge 2 bortfæstede Huse*). 15. Ousted Sogn. Byerne Tepftrup, Riis og Bjøftrup have mest lette Jorder, den sidstes ere især sandede, den forstes ere de bedste, muldrigeste. Byerne Eier og Elling have derimod muld- lerede Jorder med Leer i Underlaget. Fraregnet at de 2 sidstnævnte Byers Jorder ere noget kolde, lider Sognet i det Hele taget ikke ) Baadc Rmgklostergaard og Nissumgaard ere oprindeligt af det kongelige Ryttergods, og bortsolgtes samlede til en Herregaard, ved Auction den 22de April 1767, for 26000 Rd., men havde da 31 Tdr. 3 Fdkr. Ager og Engs Hartkorn og ' Alb. Skovssyld — Alt fri Hovedgaardstaxt, og underlagt Bøndergods af 268 Zdr. 7 Skpr. 2 Alb Ager og Engs Hartkorn og 10 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdkr. | Äl6’ styld. «ed Fraskilling af Bøndergodset ere da Hovedgaardsfrihederne gaaede tabte. Rrngkloftergaard bærer Navn efter det fordum berømte Nonne- kloster, som har staaet der. Dette Kloster, som allerede har været til i det 12te Aarhundrede, og da kaldtes Rind- eller Rindekloster, havde baade en Prior og en Priorinde, og hørte under Fruerrng Sogn Seculariseret under Reformationen, blev det først overdraget tilogens Groe og siden Herluf Drolle i Forlehning, og efter ham tilfaldt det hans Enke, Birgitte Giøc. Senere lod Kongen Amtmandene boe der, men først i det attende Aarhundrede afbrændte det, hvorved alle Amtets ældre Papirer gik tabte.