Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
og Mergelarter udgjore væsentlige Led i denne udstrakte Dannelse,
som udbreder sig ikke blot over Danmark, men ogsaa over en stor
Deel af Tydskland lige ned til Harzen og de sachsiske Bjerge, og
over flere andre Egne. Hvorfra ere disse mægtige og vidtudbredte
Masser komne? Hvilken Naturvirkning skylde de deres Oprindelse
og deres Form? Disse Sporgsmaal have, i det Mindste for Dan-
marks Vedkommende, fundet deres Besvarelse ved Professor Lorch-
hammers utrættelige Undersøgelser. De Rullestene, som bestaae af
Granit, Gneus, Hornblende, Gronsteen og fl., vise saa tydelige
Kjendetegn paa deres nære Slægtskab med de skandinaviske Bjerg-
masser, at man neppe kan nære nogen grundet Tvivl om deres Op-
rindelse. Sandet hidrører fra forstyrrede Sandstene og fra Qvarts-
kornene, der udgjore en »s)oveddestanddeel af Skandinaviens plutonlske
Bjergarter: Granit og Gneus, medens derimod Leret skylder disse
samme Bjergarters decomponerede Feldspath, deres anden Hoved-
beslanddeel, sin Tilværelse. Glimmeren, Gramtens og Gneusens
treble væsentlige Bestanddeel, findes, paa Grund af dens store
Blodhed, meget flint fordeelt baade i Sandet og i Leret. Rulle-
stenene af Flint have dannet underordnede Lag i vor Kridtformauon,
der er ældre end Rullesieensformationen, og ved hiins deelvise For-
styrrelse ere Flintknollerne adspredte over Landet, medens Kridtet,
malet til Stov, er blevet indblandet i forstjellige Leermasser, og saa-
ledes har gjort disse til Mergel. Alle disse Forstyrrelser skyldes
efter al Sandsynlighed Hævningen af de skandinaviske Bjerge, som er
foregaaet i en Tid, der ligger foran den nuværende Jordperiode,
men dog er yngre end saamange andre Bjergkjceders Hævning i
(Juropæ, — i en Tid, da Bolgerne af et mægtigt, udstrakt Hav
endnu henskyllede over den Plet, hvor siden Danmark skulde frem-
trcede, for med sin svage, loft sammenhængende Overflade at blive
en Boldt for Vindens og Havets forenede Magt. — Ved en saadan
Hævning, den være nu bevirket ved Vanddampes eller ved elastiske
Luftarters Tryk fra neden af, maatte nodvendigviis dannes tallose,
storre og mindre Brudstykker, Klipper maatte knuses til Gruus og
Stov, og det tilbagestrommende Hav maatte med voldsom Haand
gribe alle disse Masser og fore dem med uimodstaaelig Kraft ned
i Dybden, hvor de maatte ophob« sig i mægtige Lag, afrundede ved