Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
154 satteren ikke undlade at meddele de faa Oplysninger om Jordbruget, som han har været istand til at indhente. Jorderne drives, som sagt, i det Hele taget flet; Brakning bruges yderst sjeldcnt; Mergling er neppe begyndt. Det almindelige Sædskifte er: 1) Groujordsbyg, 2) Gjoderug, 3) Erter og Vikker, 4) Byg, og tilsidst 5) Havre, hvorefter Iorderue udlægges til uaturlig Græsning i flere Aar. Agerdyrknings-Redskaberne ere forældede, og Markfred kjendes ikke engang af Navn. Gaardenes Indre er usselt og uordentligt, ligc- som og deres Besætning er ringe: nemlig 2,a 3 Heste, 4 Malke- ko, et Par Stykker Ungqvoeg og nogle Faar. Af Mangel paa Torv og Troe brændes Ertehalm og de saakaldte Saudtorv d. e. den asskrællede Jordskorpe *). Sjette Afsnit. Capitel I. Kilder, Bwkke, Aaer, Soer. *^7vov Terrainet i hyppige Afvexlinger hæver og sænker sig, hvor Bakkerne ikke fortsætte sig i sammenhængeude Lcengderygge, men ideligt afffæres i mindre Partier af gjennemkrydsende Dale, der kan man med god Grund vente sig en Mangfoldighed af Kilder, *) Dens Navn udledes af Ennelaugur, en af Odins Sønner, der omtales i Edda og maaskee har eiet den. — I Middelalderen til- hørte den Kongen, som pantsatte den til Bispen i Aarhuus. — I en lang Række af Aar, indtil for c. 50 Aar siden, hørte den under Steensballegaard, og finder man, at den da har havt en Lystgaard, kaldet Edelsholm, paa hvilken Baron Børge Rragh 1751 endte sit Liv efter 34 Aars Ophold paa Ven.