Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

157 Tinnet Krat, ganske i Nærheden af Skjern-Aaens Kilder, Andre paastaae, at de udspringe tcetved Hveisel Kirke i Vette Amt, saa- ledcs som det ogsaa med lydelige Ord er angivet paa Amtskortene af Gliemann. Det vilde lkke falde Forfatteren vanskeligt at rokke begge disse Paastande, som man undertiden træffer i en temmelig heftig Conflict med hinanden — et almindeligt Tilfælde, hvor man strides om Bagateller men, da der derved kun vilde være saare lidet vundet baade i Sandhedens og Wrens Interesse, — i Sand- hedens, fordi Sagen er af en meget underordnet Vigtighed, — i AZrens, fordi Forfatterens Mening ingenlunde er original, — saa vil han indskrænke sig til i Korthed at anføre Grundene for sin afvigende Mening om Guden-Aaens Udspring, og alligevel folge den Anskuelse, som nu er bleven gængse, hvilket ogsaa allerede er skeet i det Foregaaende. Naar man da, istedetfor at angive Guden-Aaens Kilder ved den store jydske Landryg, soger dem langt mere ostligt, nemlig i Ringkloster-Aaens forskjellige Udspring, saa ere der flere Grunde, der tale for denne Paastands Rigtighed. Efterseer man nemlig ældre trykte Skrifter, saa finder man almindeligt Guden - Aaen fort tilbage til dette Punkt. Saaledes siger porige: „Gnden-Acr har sir Udlob fra de ferske Soer i Skanderborg Amt, og lober forbi Skanderborg og Silkeborg lige ned til Aanders endvidere Hofman: „Skanderborg, beliggende ved den saakaldte Guden-Aa," fremdeles Resen: Skanderborg-Ss eller Guden- Aa," og endelig Pontoppidan: „Af (Lhriscian deri Sjette var fattet det Forsæt at gjore Guden-Aa seilbar lige til Skanderborg, men den Afgang og Forandring, som adskillige Moller derved havde maatter lide, hindrede dette Forsæts Udførelse, hvorved det ^ndre af IpUand desto lettere havde kunnet fore sine Varer til Havets." Men henlægger man Aaens Lob til disse store Soer, saa maa ♦) Pontopptdan burde maaffee ikke citeres ved denne Leilighcd, thi han synes ikke at have havt nogen klar Forestilling om Guden-Aaens Lob, da han siger „at den kommer fra Dorrild Herred ved Grændserne af Ribe Stift, løber i Skanderborg-Sø etc., og strax efter taler om at gjore den seilbar til Skanderborg By. — Et saadant Lob kunde den nemlig ikke have, uden at løbe opad Bakke imod Dst.