Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
161 endog ben strengeste Frost kan skade. Flere meget kolde Vintre have godtgjort dette Middels fuldkomne Nytte. Efterat vi nu ere bievne bekjendte med det omtrent o Mile lange Lob af denne Aa, ittdtil den optages af Mos-S^en, skulle vi, iuden vi ledsage den videre, betragte de vigtigste af de Vandlob, den forcuer sig med paa denne Strækm'ng. I deus venstre Bred udflyder da, foruden 4 mindre Bække, af hvilke den sidste eller nederste skal blive nærmere omtalt, kun een storre, nemlig Mattrup- 2la. Kommende fra den lille Torup-S^, der ligger tætved Hoide- ryggen, paa Grændsen imellem Drads og ZTsrre-Snede Sogn, og i Nærheden af 3 ubetydelige Smaasoer, flyder denne Aa, en halv Miil længere nede, igjcnnem Halle-Sø og Stigsholms-Sø *)> falder i det Hele taget sammen med Grændsen imellem Tprsting og Drads Herreder, og driver Mattrup-N7ølle, Stigs-Mslle, og Bregnholms-Mslle, inden den ved Bjerre-Mslle optages af Bredvads -Aaen imellem 2lafted-Beo og Bresten - Bro. Den ene af de 4 Smaabække, der berørtes ovenfor, kommer fra den lille tTebenfl’ov: og forener sig med Afløbet af Veng- for at drive Pinds-Molle, hvorefter den strax falder ud i 'Voervads- 2Uen. — Paa den hoire Bred modtager Hovedaaen ikkun 2 ube- tydelige Vække, nemlig een, fom adskiller Hornborg og Hvirring Sogne fra Uldum Sogn i Veile Amt, og en anden, der lobet paa Grændsen imellem Doerladegaard og Pding Sogne. Bi gaae nu over til at betragte det store, fra Osten kommende Vandlob, der udbreder sig i flere, storre og mindre Soer, hvilke frembyde endeel ret interessante Forhold. Den ostligste af disse Soer er Skanderborg-So, som er af en meget uregelmæssig Figur, idet den paa en Miils Længde har en Brede, der afvexler fra et Par hundrede Alen til en halv Miil. Denne særdeles skjont be- liggende So, som er bleven os mærkværdig, fordi Sohelten Lhriftiair den Fjerde i sin Mittdreaarighed tumlede sig paa dens Overflade i flere, fuldt tiltaklede Smaafartoier, som vare byggede til hans *) Et Sagn om denne So læses i „Danmarks Folkesagn", ved Thiele/ 1ste Deel, Pag. 315. il