Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
endog ben strengeste Frost kan skade. Flere meget kolde Vintre have
godtgjort dette Middels fuldkomne Nytte.
Efterat vi nu ere bievne bekjendte med det omtrent o Mile
lange Lob af denne Aa, ittdtil den optages af Mos-S^en, skulle
vi, iuden vi ledsage den videre, betragte de vigtigste af de Vandlob,
den forcuer sig med paa denne Strækm'ng. I deus venstre Bred
udflyder da, foruden 4 mindre Bække, af hvilke den sidste eller
nederste skal blive nærmere omtalt, kun een storre, nemlig Mattrup-
2la. Kommende fra den lille Torup-S^, der ligger tætved Hoide-
ryggen, paa Grændsen imellem Drads og ZTsrre-Snede Sogn,
og i Nærheden af 3 ubetydelige Smaasoer, flyder denne Aa, en
halv Miil længere nede, igjcnnem Halle-Sø og Stigsholms-Sø *)>
falder i det Hele taget sammen med Grændsen imellem Tprsting
og Drads Herreder, og driver Mattrup-N7ølle, Stigs-Mslle,
og Bregnholms-Mslle, inden den ved Bjerre-Mslle optages af
Bredvads -Aaen imellem 2lafted-Beo og Bresten - Bro. Den
ene af de 4 Smaabække, der berørtes ovenfor, kommer fra den lille
tTebenfl’ov: og forener sig med Afløbet af Veng- for at
drive Pinds-Molle, hvorefter den strax falder ud i 'Voervads-
2Uen. — Paa den hoire Bred modtager Hovedaaen ikkun 2 ube-
tydelige Vække, nemlig een, fom adskiller Hornborg og Hvirring
Sogne fra Uldum Sogn i Veile Amt, og en anden, der lobet
paa Grændsen imellem Doerladegaard og Pding Sogne.
Bi gaae nu over til at betragte det store, fra Osten kommende
Vandlob, der udbreder sig i flere, storre og mindre Soer, hvilke
frembyde endeel ret interessante Forhold. Den ostligste af disse
Soer er Skanderborg-So, som er af en meget uregelmæssig Figur,
idet den paa en Miils Længde har en Brede, der afvexler fra et
Par hundrede Alen til en halv Miil. Denne særdeles skjont be-
liggende So, som er bleven os mærkværdig, fordi Sohelten Lhriftiair
den Fjerde i sin Mittdreaarighed tumlede sig paa dens Overflade
i flere, fuldt tiltaklede Smaafartoier, som vare byggede til hans
*) Et Sagn om denne So læses i „Danmarks Folkesagn", ved Thiele/
1ste Deel, Pag. 315.
il