Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

180 Grund, troer Forfatteren ikke at burde forbigaae Sagen. Det er Herr wittnsen, Eier as Gammelgaard i Storring Sogn, Framlev Herred, Aarhuus Amt, som i en lang Række af Aar har været beskjceftiget med at udtomme den Sonden for Gaarden liggende Gammelgaard So, for derved at vinde et forøget Terrain af Eng eller Ploieland. Med store Bekostninger er Soens Aflobsbcrk mod Best til Pitter-Soen oprenset og udgravet til en passende Vidde, saa at største Delen af Soen nu er lagt tor. Af Aarhuus Amts Beskrivelse, som udkom 1827, sees, at Arbeidet da var saa vidt fremmet, at det Halve af Soen var blevet til Eng, hvorpaa avledes c. 50 Loes Ho, men fortsatte Anstrengelser have nu fort det langt videre frem. Soballe Byes Beboere, der have Lodder, som stode til Soen, nyde uden Udgifter og uden Umage godt af dette Fore- tagende, som en enkelt Mand har paataget sig; thi deres Grundret, der strakte sig til midtstroms, medens der var Vand, vedbliver at gjalde, efterat Sobunden er bleven til Eng, men dog skulle Nogle klage over, at deres forhenværende Englodder efter denne Udgravning ere blevne for torre. Om disse Klager ere grundede eller ei, seer Forfatteren sig iovrigt ikke istattd til at afgjore. — En stor Dam paa Ssbpgaerrds Mark er allerede for over 20 Aar siden, ved Vandets Afledning, forvandlet til Eng. Paa Udtørringen af den stærkt tilgroede, mudderrige Sorte- eller Svane-So har man vel tænkt, men ikke prøvet den, og der er desuden al Grund til at troe, at den ikke vilde lade sig udfore, da Vandet har altfor ringe Fald. — Men i det Mindre have flere af Skanderborgs Borgere ved flittige Opfyldninger stræbt at ind- vinde noget Land fra de tilstødende Soer. Dette finder især Sted i den store So udenfor de Haver og Smaalodder (af Reluitions- jorderne), som ligge bag deres Gaarde nedad Soen til; men virksomst i saa Henseende har Herr Bagermester Bræftrup været, idet han, ved Opfyldning med 3000 Læs Sand, har beskaaret Henning- Soett for et Stykke Land af 6 Skprs. Størrelse. Derpaa saaedes, efter et godt Lag Gjodske, Vinterhvede, som mislykkedes, men nu gjodedes paany og paakjorles 3 Tdr. Daugbjergs-Kalk, hvorpaa der saaedes Byg, og dette kom da i en saa frodig Grode, at det maatte flaues grent, da det begyndte at gaae i Leie. En meget snild og