Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

188 a) de saakaldte Reluitionsjorder, Osmosen, Ballevasen, N7slvads Eng og Ottestoften ... 4 Tdr. 6 Skpr. - Fdkr. Alb. Ager og Eng b) Dyrehaven . . . - — 7 — 3 — ’ — — — og 1—3 Skovskyld c) Hestehaven ...8 — 3 — 1 — 1} — Ager og Eng og 1 — 2 — Skovskyld. Tilsammen udgjor Hartkornet af Ager, Eng og Skovskyld: 36 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdkr. 1Z Alb., hvorimod det i det statistiske Tabelvcerk angives til 38 Tdr. 2 Skpr. 2 Fdkr. 2} Alb. — en Forskjel, som hidrsrer fra Jord, der senere er afgivet til den nye Chaussee. Men ved den nye Matricul er det samtlige Hartkorn forøget til: 53 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdkr. Alb. — en Tilværk af næsten 50 pCt. — Bymarken, der strækker sig imod Nord fra Byen indtil Foerlev Aa og begroendses deels af Skanderup Sogns Jorder, deels af Skanderborg-So, er udskiftet i Aarene 1792 og 1793, ifølge et af 21. Haar, kongl. beskikket Landinspecteur i Aarhuus Stift, optaget Kort af 1791. Men Udskiftningen kan just ikke kaldes heldig; thi hver af de større Gaarde i Byen har derved er- holdt 6 Lodder, paa meget langt fra hverandre liggende Steder, nemlig 3 Marklodder og 3 Engskifter, af hvilke dog gjerne de 2 ere Torveskifter, — hvorimod der til hvert af de mindre Steder i Byen kun er henlagt 1 Marklod og 1 Torveskifte, begge beliggende i Udkanten af Byjorderne, ligesom Tilfældet pleiede at være ved Bonderbyernes Udskiftning, hvor gjerne Huusmcrndene, efter et aldeles feilagtigt Princip, erholdt deres Smaalodder i Udkanten af Marken. Paa Grund af Mængden af Lodder, have de alle en ubeqvem, meget langstrakt Form, thi den ene Ulempe har været en Folge af den anden: istedetfor nemlig, at Nogle skulde have ladet sig nou med ringere Jord imod at faae desto mere — den eneste Maade, hvorpaa Grundejerne kunde have faaet samlede Marklodder, har Enhver villet have Part i den gode Jord, og har som Folge deraf ogsaa maattet tage Part i den ringere og rinzeste; Resultatet heraf er da blevet en overordentlig Mængde af Lodder, og, for at gjore enhver af disse tilgængelig for den respective Eier, maatte de alle udlægges