Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

199 Efter den nugjældende Matrlcul staaer den for 141 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdkr. £ 2(lb. Ager og Engs privil. Htk., men ester den nye Matricul bliver dens Htk. nedsat til 132 Tdr. 5 Skpr. Dm Forskjel, der er imellem hilnt Htk. og det i det stall sliske Tabel- værk opforte Htk. 143 Tdr. 1 Skp. 3 Fdkr. 1 Alb., maa rimelig- viis hidrøre fra, hvad der er afgivet til nye Chaussee - Anlæg m. m. Arealet er omtrent 1082 Tdr. 8. *), hvilke indtil 1830 henlaae i Fællesskab, og henfortes da til 2 Gasser: de almindelige Byjorder, 112 Tdr. L., der ikke vare matriculerede, og Eiendows- jorderne, 970 Tdr. L. Hine bestode af: 1) Liridskoven, 106 Tdr. L.', der i gamle Dage havde været Skov, men i hele forrige Aarhundrede laae hen som en med Torne begroet Fælled, indtil den med dette Seculums Begyndelse blev tagen under Dyrkning; 2) Engen Laaddentot, 2d. L.; 3) Byens Forter**), 5| Tdr. L. 5fifn gf disse Byens almindelige Jorder flod ind i Koemnerkassen. Eiendomsjorderne bestode derimod af de 200 saakaldte Gaardsavle, 818 Tdr. L., cg Toftjorderne 152 Tdr. L.; disse udgjorde 8 Tofter, men hine laae ligeligt fordeelte paa 3 Marker, nemlig Sundmarken, Langmarken oz Eoubpmarken, hvilken sidste havde Navn efter en By, Louby, som i gamle Tider var brcendt af, senere havde ligget til Stjernholm Slot, men af Kong Hans var skjenket Horsens til Oprejsning for den Skade, den havde lidt ved en Ilde- brand. Disse 3 Marker vare nemlig hver deelte i 200 Agre, og 3 saadanne Agre, een af hver Mark, udgjorde en Gaardsavl eller 4_3. Tdr. L. j Udstrækning; men færre eller flere af disse Gaardsavle vare i Almindelighed forenede under een Eier eller Bruger. Engene havde fra ældre Lider været udskiftede i 200 lange og smalle Lodder, ’) I femte Hefte af det statistisse Tabelværk, Tabel IH, er det samlede Areal angivet til 1000 Tdr. Land. ..) Dette Ord maa man ikke misforstaac: Forter vare saadanne Stykker- Jord, som enhver Gaards Eier i cn By havde udenfor sin Botoft eller Gaard, for at han kunde have sit Qvæg liggende derpaa, naar det om Sommeren indkom fra Marken. De skulde, efter Iydste Lov, I.BogS 56dc Capitel, være 12 Favne brede, og efter 51de Capitel maalte Ingen bygge paa dem, fordi de egentligt tilhørte alle Byens Ä.and, Deraf det nubrugelige Ord: Fortog.