Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
202 De fleste Guards i Sognene Dusted oz Tacuring have deres Mark paa 2 Steder, saaledes f. Ex. i Tanning og Horudrup Byer en Jndmark af bedre Beskaffenhed og en Sandmark, og til de Vorige c« storre eller mindre Toft foruden den egentlige Sædemark; men der gives dog gierne Nogle i hver By, som have deres Mark samlet. Kun faa Udflytninger af Heelga.nde have fundet Sted i disse Sogne. Ottende Afsnit. Diger og levende Hegn. vi sige, at der findes saagodtsom intet Hegn i hele Skander- borg Amt, saa begaae vi just ingen stor Uretfærdighed, thi de Ex- empler, der gives paa det Modsatte, ere saa faa og saa enkeltstaaende i Sammenligning med det Hele, at vi, naar Talen er om Hegn i Almind^ighed, ere fuldt berettigede til him Vtlring. See vi hen til den Nytte, som forsvarligt Hegn skulde yde Agerbruget, da er den en dobbelt, det skulde nemlig deels værne enhver Lodseiers Mark mod Ufred af Andres store og smaa Kreature, deels, især i be- plantet Tilstand, tjene som et Beskyttelsesmiddel for Soeden mod ode- læggende og kolde Binde. Hvad nu det forste Punkt angaaer, da er det vist nok, at hvor Markfreden tilstrækkeligt overholdes ved Kreaturenes Toiring eller Bogtning, der bliver Hegn at ansee for overflødigt, og Forfatteren har, paa sin Reise i Amtet, truffet ikke faa dygtige Landmænd, som netop angave til Grund for deres Ulyst til eller Ligegyldighed for at hegne, at Omboerne, i, Tilfælde af Hegning, blive mere efterladne i at vaage over Markfreden, og at isaafald selv del bedste Hegn ikke fuldkomment kan værne mod Ufred, navnlig af smaa Kreature, som Faar og Lam. Men hvad det sidste Punkt angaaer, Hegnets Værn imod Vindene, da er dette en Sag, som næsten Ingen bryder sig om eller troer paa Nytten