Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

204 især fra Vest, Nordvest og Sydvest. Disse gjort nemlig Hegn- træernes Fremvæxt i hoi Grad mislig, endog hvor den begunstiges af Jordbunden og fredes og pleies med om og flittig Haand; hvor- meget vanskeligere maa det da ikke blive, at opelske levende Hegn, hvor Iordsmottnet er usruglbart og tillige saa lost forenetz at det med Lethed sprænges af Træernes Rodder. Men til disse naturlige Vanskeligheder for Indførelse af Diger og levende Hegn, hvortil vi endnu, for at tage Alting med, kunne foie det saa almindeligt bakkede Terrain, har Udskiftningen lagt een Hindring, som sandelig ikke er mindre væsentlig, end nogensomhelst af de nysnævnte. Læserne have erfaret, hvor flet Byjordernes Udskiftning i dette Amt i det Hele taget er besorget, et Resultat, hvorved Hensigten med den vise An- ordning, der paabod Udskiftningens Iværksættelse, paa mangfoldige Steder er, om just ikke reent tilintetgjort, saa dog betydeligt forfejlet. Vi have viist, at Jordernes Udskiftning af Fællesskabet, som efter Bestemmelsen skulde have sat Enhver istand til at dyrke sin Jord efter selvstændige Principer og saaledes givet Agerdyrkningen et kras- tigt Opsving, for største Delen kun hoist ufuldkomment har opfyldt sit Aiemed, idet Grundeierne have faaet færre eller flere, adskilte Lodder, og disse, selv hvor der kun blev lagt een til hver Gaard eller rettere, hvor de forskjelligarlede Grundstykker (Jndmark, Udmark og Hede) laae ud i Eet, dog ere af en meget uhensigtsmæssig Form. Men linder saadanne Omstændigheder bliver Markernes Indhegning en Byrde, som er næsten uoverkommelig; ved denne mislykkede For- anstaltning er det blevet gjort Grundeieren 3, 4, ja Gud veed hvor- mange Gange besværligere at frede sin Mark og at skjerme sin Sæd ved passende Diger eller Hegn. Af det her Udviklede er det en Selvfølge, for det Forste, at de Exempler paa Hegning, vi i de næftfolgende Linier have at berette, hore til Undtagelserne, og at desaarsag alle de Egne, som vi forbi» gaae med Taushed, ere saagodcsom aldeles blottede for Hegn, thi en lille indhegnet Toft ved Gaarden til Staldfoder kan man ikke regne for Noget, skjvttdt en saadan er meget almindelig, — og for del Andet, at det næsten udelukkende er de ostlige Herreder, eller de Egne, hvis Overstate er mere sammenholdende og leret, hvortil disse Ex- empler ville vare knyttede. Men forst ville vi i Almindelighed be-