Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

206 at denne dygtige oz fremadstræbende Mand med utrolig Flid og be- tydelig Bekostning har inddeelt sin Mark i flere Kobler, em eller to Indtægter i hver, alt efter Terrainets Beskaffenhed, og har omgivet ethvert Kobbel med et hoit og forsvarligt Steen- eller Jorddige, hvilket sidste overalt er beplantet med Syringer, Piil, Hyld og Torn, hvilke Træer aarligt klippes og beskæres. Ved flittige Efterplantninger og omhyggelig Rogt har han nu bragt det saa vidt, at et teet, frodigt og skjont Hegn overalt luner for hans Sæd, og han seer nu paa sine gamle Dage et Arbeide betonnet, som yngre Dage laante ham Mod og Kraft til at udfore. Imellem de ovrige Træsorter, som gjerne kunne være flere end de ovennævnte, har han ogsaa forsogt Hassel, skjondt uden Held, da denne Træart gik ud ligesaa fort, som han plantede den; men dette er en Erfaring, som bekræfter sig paa mange andre Steder. Hasseltrceet bor, efter kyndige Mænds Dom, ikkun plantes i Diger, som stryge i Dst og Vest, thi uden Lee, ud- sat for Vestenvinden fra Siden af, trives den ikke, hvorimod de enkelte Planter, naar de staae i den anforte Retning, tjene til Be- skyttelse for hverandre indbyrdes. Hvor andre Træsorter kunne er- holdes, burde man ikke bruge Piil til levende Hegn, thi ikke blot, at dette Træ i Almindelighed efterhaanden gaaer ud ved Beskæring, anretter det ogsaa Skade ved at sprænge Digerne. Berberis, Hyld og Torn ere fortræffelige Hegntræer; men over den forste Art er der uigjenkaldeligt lyst Ban, og den anden tøv man desværre kun sjeldent, skjondt den i hoi Grad fortjente at benyttes til dette Diemed, baade formedelst dens hurtige Voext og fordi den giver et særdeles kraftigt Bed — ikke at tale om Blomsternes Nytte, som et udmærket og i ethvert Tilfælde uskadeligt Huusmiddel. Vi have her meddeelt et smukt Exempel paa Hegning og Plantning, som man maa onske vilde finde ret mange Efterlignere; vi skulle nu anføre et modsat Exempel. Ved Serritzlevgaard var tidligere hver Hovmark indhegnet for sig, men af alle disse Hegn ere kun Levninger tilbage i 6 særskilt inddigede Tofter. Det Vorige er for længe siden forsvundet; dog er hele Marken forsynet med Ud- hegn. — Siden vi netop ere ifcerd med at omtale Digers Sløjfning, skulle vi dog ikke forglemme at meddele den Kjendsgjerning, at