Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
sætte el Par Tusinde Stiklinger af Solvpoppel i Haven, hvilke skulle
udplantes, saasnart Digerne blive reiste.
I Bven Hemftok have Gaardmoendene Anders Christensen
oz især Peder Dlsen udmærket sig ved mange Digers Opførelse.
Den Sidstnævnte har saaledes med rosværdig Flid reist over 100 Favne
Steendiger, hvortil han har faaet Materialet ved at rydde sine Marker.
Ligesaa stor en Strækning har han opfort af Jorddiger, hvilke han
for storste Delen har beplantet med Torn, Hassel og Piil.
Paa Skanderborg Bymark seer man ikke synderligt til Hegn;
dog maa undtages Hestehaven, der udenom har Steendiger og Jord-
diger imellem Lodderne, — Hemosen, hvor der findes nogle Jord-
diger, og Ballevasen, der har Diger af begge Slags. Jorddigerne
ere for en Deel beplantede med El og Piil.
I Blegind By ere Flere, hvis Marker ere omgivne af levende
Hegn, men i Fregerslev By og del annecterede Hørning Sogn
næsten Ingen. Dog maa vi ikke forglemme, at Gaardmand Jens
Basse as Fregerslev har hele sin Mark beskyttet ved levende Hegn
af Hassel og Torn, hvilket ogsaa gjælder om Lrodrene Dam og
deres Svoger af Bjertrup.
Nogle Beboere af Stilling By have begyndt at indhegne deres
Marker med Jorddiger, tildeels beplantede med den mindre tjenlige
Piil.
I Illerup seer man ret smukke levende Hegn nærved Lande-
veien, men de strække sig desværre ikke synderligt længere. — Det
Samme gjælder om flere Bondebyer i de østlige Herreder. — I
Haarbp ere Riisgjcerder temmelig almindelige, dog heller ikie af
nogen stor Udstrækning. Disse Gjcrrder ere paa det Hensigtsmæssigste
udforte ved Hovedgaardeu Sophiendal, omkring en Deel af Haven,
hvorfor vi skulle give en kort Beskrivelse af disse. Gjærderne dannes
af 2, i Alens Afstand fra hinanden stagende Rækker af Egestaver
som ere c. 2)2 Alen lange og forkullede i den Ende, der er ned-
rammet i Jorden. Disse Rækker ere hver for sig gjennemtrukne
med en Fletning af Enebærstammer i 3 Nader over hverandre, og
det mellemværende Rum er udfyldt med Enebcerriis. Omtrent paa
hver Favil ere 2 modstaaeilde Egestave forbundne ved en Tvcernaglc
nf Træ. I Sammenligning med disse fortrinlige, dobbelte Gjcerder,