Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
208 sætte el Par Tusinde Stiklinger af Solvpoppel i Haven, hvilke skulle udplantes, saasnart Digerne blive reiste. I Bven Hemftok have Gaardmoendene Anders Christensen oz især Peder Dlsen udmærket sig ved mange Digers Opførelse. Den Sidstnævnte har saaledes med rosværdig Flid reist over 100 Favne Steendiger, hvortil han har faaet Materialet ved at rydde sine Marker. Ligesaa stor en Strækning har han opfort af Jorddiger, hvilke han for storste Delen har beplantet med Torn, Hassel og Piil. Paa Skanderborg Bymark seer man ikke synderligt til Hegn; dog maa undtages Hestehaven, der udenom har Steendiger og Jord- diger imellem Lodderne, — Hemosen, hvor der findes nogle Jord- diger, og Ballevasen, der har Diger af begge Slags. Jorddigerne ere for en Deel beplantede med El og Piil. I Blegind By ere Flere, hvis Marker ere omgivne af levende Hegn, men i Fregerslev By og del annecterede Hørning Sogn næsten Ingen. Dog maa vi ikke forglemme, at Gaardmand Jens Basse as Fregerslev har hele sin Mark beskyttet ved levende Hegn af Hassel og Torn, hvilket ogsaa gjælder om Lrodrene Dam og deres Svoger af Bjertrup. Nogle Beboere af Stilling By have begyndt at indhegne deres Marker med Jorddiger, tildeels beplantede med den mindre tjenlige Piil. I Illerup seer man ret smukke levende Hegn nærved Lande- veien, men de strække sig desværre ikke synderligt længere. — Det Samme gjælder om flere Bondebyer i de østlige Herreder. — I Haarbp ere Riisgjcerder temmelig almindelige, dog heller ikie af nogen stor Udstrækning. Disse Gjcrrder ere paa det Hensigtsmæssigste udforte ved Hovedgaardeu Sophiendal, omkring en Deel af Haven, hvorfor vi skulle give en kort Beskrivelse af disse. Gjærderne dannes af 2, i Alens Afstand fra hinanden stagende Rækker af Egestaver som ere c. 2)2 Alen lange og forkullede i den Ende, der er ned- rammet i Jorden. Disse Rækker ere hver for sig gjennemtrukne med en Fletning af Enebærstammer i 3 Nader over hverandre, og det mellemværende Rum er udfyldt med Enebcerriis. Omtrent paa hver Favil ere 2 modstaaeilde Egestave forbundne ved en Tvcernaglc nf Træ. I Sammenligning med disse fortrinlige, dobbelte Gjcerder,