Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

219 men mange Aar maatte hengaae, inden Nogen vowbe paa, selv at tage et Saadant i Brug, thi forst i de senere Aar begynde Sving- plovene at vinde Tiltro, dog næsten kun hos den yngre Slægt, træværket, Muldfjoel iberegnet, forfærdiges, efter Perr langballes Anviisning, af hans Karl og leveres til den overordentlig lave Priis 11 Mk.; Jernbeslaget lade Kjoberne paasætte af en Smed: Formen ce bayleysk. Herr Stilling har tildannet Træværket til over en halv Snees Plove, efter amerikansk Model (Aasens Længde: 2 Al. l L?.v.) og gratis uddeelt det til Venner og Bekjendte i Omegnen. Ligesom han var den Forste, der tog Svingploven i Brug der i Egnen, saaledes har han ogsaa stadigt virket ril dens videre Udbredelse. Toustrup By, der ligger ham nærmest, er i denne Henseende kommen ham mest imode, thi der sindes dog allerede 5 Svingplove i stadig Brug. Voer-Herred er langtfra ikke saa fremmeligt med Brugen af Svingplove, som man, efter dets ostlige Beliggenhed at domme, funbc være tilboielig til at troe. Alligevel begynde disse at fa ae indpas, skjondt det kun gaaec meget langsomt. Det er især de hderste osilkge og de yderste vestlige Sogne, der staae længst tilbage i denne Henseende, da der neppe findes een eneste Svingplov hos Bondestanden; dette gjoelder navnlig vm Sognene: Voerladegaard, dilig, Mstbirk, Gangsted og Søvind; i den øvrige Deel af Herredet cr der dog et Par Stokker eller flere i hvert Sogn, og de Sogne, hvor de findes mest udbredte, ffjoirdt de ettdnu flet ikke kunne siges at være almindelige dec, ere nok Nebel og Lunduni. Selv paa Hercegaarde eller andre Gaarde, der eies og drives af Mænd udenfor Bondestanden, ere Svingplovene endnu ikke ude- lukkende i Brug. Paa Serritzlevgaard benyttes saaledes endnu alene Hjulplove; paa Gaardene Urtip, Julianelpst, Tyreftrup, Over- holnrsgaard, og Store-Hovedgaard bruges begge Slags Plove, paa den sidstnævnte de smaa holsteenffe Hjulplove. Hvad Hoved- gaardene: Steensballegaard og Hanstedgaard betræffer, da mane see Tingen fra en anden Side, efterdi de drives ved fuldt Hoveri. Her mode Bonderne næsten alene med de almindelige jydske Hjul- plove, fom en Folge af den ringe Udbredelse Svingplovene endnu have fundet i Sognene )?æhr og Hansted, hvor Hoveribonderne