Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
220 boe; dog maae vi herved bemærke, at, forsaavidt som Steenkballe- gaards Jorder særskilt behandles ved Gaardens egen Arbejdskraft, da skeer dette mest med Svingplove. Bed smuga ard, Havre- ballegaard og ?xingb'lostergaarde bruges alene Svingplove, men det bedste Exempel for Omegnen, i deirne Hettseeude, som i flere andre, afgiver dog Gaarden Eillerup, siden den er kommen i dens nuværende Besidders Eie. Her kan man see flere, forskjelligt con- struerede Svingplove i stadig Brug, og overbevise sig om deres prac- tiske Nytte, saasom: den store baplepsb'e, den winsbrup-valentinske og den nordamerikanske Plov, deels af Træ, deels af Jern. Des- foruden har Herr von Halle construeret en særegen Plov, paa hvilken han har bibeholdt den oprindelige, bayleyske Muldfjæl, men, da det paa Landet er saa vanskeligt, deels at faae Skabeloilskæret udbedret hos Landsbysmedene, deels betimeligt at erstatte det rilho- rende Støbegods efter Slid eller Brud, har han dannet et Skær, der, ligesom paa Hjulploven, gaaer i Et med Lobet, og ladet Land- siden lukke med paanittet, stærkt, bredt Baandjern, hvilket i Tilfælde af Beskadigelse med Lethed lader sig udbedre. Denne Plovs Træ- værk er som paa deu winstrup-valentinske. tlim Herred er focholdsviis ikke rigere paa Svingplove, end noget af de forannævnte Herreder; der angives almindeligt her, at Jordernes hyppige Steenrighed gjor deres Attvendelse mindre hen- sigtsmæssig. I Sognene Tcrmdrup, tlim og Undernp bruges saagodtsom alene lette Hjulplove, og neppc findes der flere end nogle enkelte Stykker Svingplove i hvert af disse 2 Pastorater, men i Sognene: Hvirring og. Hornborg, især i dette sidste, ere Sving- plovene dog mere i Tiltagende, og Horsens Vyes Jorder drives næsten udelukkende med engelske Plove, for hvilke de faa Hjulplove, som her endnu ere i Brug, esterhaandeu.maae vige Pladsen, Me- dens der paa Bisgaard alene afbenyttes Svingplove, holder Hoved- gaarden Rask sig alene til Hjulplovene, som de, der ere mindre udsalte for at beskadiges eller gfores ubrugelige i denne Guards stærkt stenede Jorder*). *) Denne Grund turde dog taale nogen Jndskrænkning, under Forudsæt- ning af, at Svingploven betjenes, som den skal. Et af denne Plovs store Fortrin er nemlig den Lethed, hvormed den kan løftes, for at