Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

222 det just ikke at vente, at Vva&s Herred er kommet videre i denne Henseende. Imidlertid staaer det dog heller ikke synderligt tilbage, tbi et Par Svingplove have dog indsneget sig i enkelte Sogne, saasom i 2lale, Irving, Rlovborg, Them og V7srre-Gnede, hvorimod der neppe skal findes en eneste Saadan i noget af de ovrige Sogne. Selv de Præster, der have forskaffet sig en Sving- plov af en eller anden Art, bruge denne dog ikke uden Undtagelse til alle Slags Ploininger, idet de give Hjulploven Fortrinet til Op brækning af raae Jorder. Da nu, som det Folgende vil vise, Vesteregnens Avlsbrug for en ftor Deel bestaaec i raae Hedejorders Indtagelse til Dyrkning, seer man heri en væsentlig Aarsag til, at Svingplove her ere saa sjeldne, hvilket de fremdeles rimeligviis længe ville vedblive at være. — De faa Svingplove, der findes i Brug i dc^rre-Snede Sogn, skyldes en Mand i Sognet, som forfær- diger dem med Træmuldfjæl, der foran har et lidet Stykke Stobe- jerils Beflag. Svingplove heelt af Iern har Forfatteren kun truffet paa Ltllerup, Vlissunigaard, Mattrup-parcelgaard og Marienlund (ved Silkeborg) samt hos Mads Pedersen af Ulstrup, men det er vel muligt, nt Saadanne kunne findes endnu paa en eller anden Guard i Amtet. Egentlige Hpppeplove, med bevægelig Muldfiæl, ere langtfra at være almiitdelkge, thi som oftest benyttes en Svingplov til Hyp- ningen ved Paasættelse af en Træmuldfjæl til dens venstre Side. At de fortrinsviis træffes paa Herregaarderie eller i det Hele taget paa de Gaarde, der eies eller drives af Mcend udenfor Boude- standen, lader sig tænke, men der gives dog ogsaa ikke faa Bonder, som have anskaffet sig dette nyttige Redskab. Dets iovrigt ringe Udbredelse staaer naturlkgviis i noie Forbindelse med Kartoffelavlens Udstrækning, som det Folgende vil vise, er meget ubetydelig. 2. Exstirpatoren« Brug indskrænker sig ogsaa udelukkende til Gaarde, som drives af Mænd udenfor Bondestanden. Forfatteren har saaledes kuu at anfore Gaardene Mattrup, Rask, Herrschends- gave, Lethenborg, Tpreftrup, Ralbpgaard, Rielsgaard, Frysenborg og Hanstedgaard, hvor dette Redskab bliver brugt, paa det sidstnævnte Sted rigtignok fun forsogsvus og i det Smaa.