Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
223
Ogsaa hos Herr Pastor 2lrnrzen i Sc<ndcr-)?l5sing og ved Dyr-
l-uset (under Frpsenborg) benyttes Exstirpatoren, og maaskee
endnu paa et enkelt Sted i Amtet, som maatte være undgaaet
Forfatterens Opmærksomhed.
3. Gcarificatoren gives almindeligt Fortrinet for Exstir-
patoren, og det som det synes med Grund. Man anvender den især
med Fordeel paa den det foregaaende Efteraar pioiede og om Vinteren
skoenede Jord, hvor den, ved at fordele den paa det Fuldkomneste,
ofte gjor videre Plowing overflødig. Men heller ikke dette for-
trinlige Redskab har endnu fundet Indgang hos Bondestanden, i
det Mindste veed Forfatteren ikke at nævne Andre af denne Elasse,
end den oftere omtalte Gaardmand Mads Pedersen af Ulstrup,
som har faaet en Scarificator i Skjenk af det kgl. Landhuus-
boldnings - Selskab. Jovrigt bruges Scarificatoren kun af Herr
Pastor Asmussen ril Them, af Herr Pastor Rjerrumgaard til
Rpe i Forening med Rpe-Mslles Eier, paa Frpfenborg, Silke-
borg, Edelsborg, Lillerup, Bisgaard og ved Vester-Mslle i
Fruering Sogn, og, vel muligt, endnu paa et eller andet Sted.
4. Harven. Da Jorderne i største Delen af Amtet ere lette,
giøres i det Hele taget ikke de svære Arter af dette Redskab Behov.
Den almindelige Harve er derfor den lette Ledharve med 8 Bulle,
snart med Jerntænder, som ere forstaalede i Enden, snart med
Trætænder, ja oste vel endog med halvt af begge Slags. Jern-
tandede Ledharver bruges naturligviis, hvor Jorderne ikke falde saa
aldeles lette, trcetandede træffe vi derimod saagodtsom uden Und-
tagelse i de vestlige skarpsandede Egne, hvor de ogsaa gjore ret god
Nytte. Treetoenderne rage gierne, saalænge Harven er ny, ligesaa
langt eller længere frem ovenfor Bullene, end nedenfor, men, efter;
haailden som de afflides forneden, drives de længere igjennem.
Forsaavidt som Brakning er i Brug, afbenyttes Ledharven ikke blot
as Bønderne, men ogsaa paa mange storre Gaarde, til Brak-
behandlingen, men enten er den da fra forsi af noget sværere bygget,
eller og betynges den ved Paalcegning af et eller andet tungt
legeme, ofte ved at man lægger en Harve ovenpaa en ntiben.
Dog anvendes aldrig flere end 2 Heste eller andre Trækdyr til at
bringe den frem. Slige tungere Ledharper træffe vi saaledes i