Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

224 Brug hos mangfoldige Beboere af de midterste Sogne i Tprsting Herred, hvor Jorderne ere noget lerede, og i en stor Deel af Voer, Nim, Hjelmslev og Gjern Herreder. For at undgaae, at den ene Tand kommer til at gaae i den andens Spor, og tillige for at give det hele Redskab en mere vaklende Bevægelse, anbringer Jperv Asmussen til Dester - Mølle en Jern - Trækkeboile paa sin Led- harve saaledes, at den forreste, 7 Tommer hoie, lodrette Deel af Boilen staaer fast i Bullen imellem 2den og 3die Tand fra Hjornet, hvorimod Bokiens anden Arm, i Linie med Trækket, fastssrues til den anden Bul. I Bsilens forreste Arm ere 2 Huller, lodret over hinanden; ved altsaa at anbringe den 3 Qvarteer lange Trækkekrog i et af disse Huller eller i Bollens Vinkel, kan Trækket efter Behag omændres 3 Gange. Da en lignende Trækkeboile er anbragt ved Harvens bageste Hjerne, kan den med Lethed vendes, og ved Paalægning af Vægt gjor denne Harve næsten samme Nytte, som en egentlig Brakharve. Hvor man kan undgaae Brugen af Brakharven, der gjor man det i det Hele taget gierne, idet man dadler den for, at den udfloeber Hestene, og hellere vil ploic een Gang tiere, end spænde 3 eller 4 Heste for en Brakharve. Af Hovedgaarde, hvor der ikkun bruges Ledharver kan Forfatteren nævne Hanstedgaard, Nassumgaard og Ralbygaard, og paa de 2 forste Steder ere Jorderne saa lette, at ingen sværere Redskaber be- hoves. Men paa storste Delen af Hovedgaardene og paa endeel Gaarde, der eies eller drives af Mænd udenfor Dondestailden, ere dog tunge Brakharver tagne i Brug, dcels af de almindelige, stive til 4 Heste, saasom paa Frpsenborg, S^bpgaard, Sophiendal, Herrschendsgave, Lethenborg, Urup, Iulianelyst, Lillerup, Bisgaard, Serritzlevgaard, Tprestrup, Overholmsgaard og Store-Hovedgaard, — deels af de skraatandede, kun til 3 Heste, faaf"om paa Mattrup, Ringklostergaarde og Mallinggaard, hos Pastor Asmussen til l^hem, og hos Pastor J^urtb til Ojern og Gkannerup, hvor ogsaa enkelte Bonder afbenytte dette Redskab, i det Mindste saalænge de kunne faae det at laane af deres Præst. Jovrigt er det kun paa ganske enkelte Steder, at Bønderne have taget Brakharven i Brug, fliondt endeel Jorders seige, lerede Be- skaffenhed og hyppige urene Afgrøder nok kunde opfordre til dens