Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Anvendelse. Den findes saaledes ikkun hos nogle Bonder af Sognene gammel, Voldbp og Søby, (oftest til 3 Heste), hos endeel Bonder af Grølsted By, hvis Jorder ere meget tunge og, i tort Veir, knoldede; hos Nogle i Rsgind og Sporup; hos Flere i Lundum °3 Hansted, og hos ret Mange i tiebel Sogn, men derimod klin sjeldent i vattrup, tVrritzlev og Tolstrup. Ogsaa i Linaa Sogn bruges Brakharven af een Mand i LinaaBy og een Mand i Mollerup. Forresten bruges Ledharven overalt paa de Steder, som her ikke ere udtrykkeligt nævnte, hoist maaskee med saare faa og enkeltstaaende Und- tagelser. Rundharvning (med een Hest for hver Harve) er især an- strengende, fordi Hestene for de 3 forbundne Harver afvexlende maae gaae i -Lrav og i Skridt. Denne Maade at harve paa findes ikke i Brug nogetsteds hos Bonderne, men vel paa folgende Herregaarde: Frpsen- borg, Sophiendal, Herrschendsgave med Lethenborg, Tpre- skrup, Bisgaard og £iUeritp. Paa det sidstnævnte Sted af- benyttes ogsaa en skotsk Harve, den eneste Forfatteren har seer t Erntet, hvilken er Gaardens Eier tilsendt af det kongelige Lerndhuus- holdnings-Lelskab, ledsaget af flere andre forbedrede Avlsredfkaber, for at de kunne tjene som Modeller for Omegnens Beboere, der muligviis ved at se- deres gavnlige Virkninger kunde faae Smag for dem. Den skotske Harve, som endnu er kun lidet bekjendt her- tlllands, er dobbelt, og hver Deel har Form af et Parallelogram; saa at Bullene stære hverandre under skjeve Vinkler. Folgen heraf el, at enhver cif de fortil omboiede og i Spidsen forstaalede Tænder drager sin egen Fure, hvorved en saadan Harve udretter 3 Gange saameget Ärbeide, som en almindelig Elarve, skjondt den gjerne kun trækkes af 3 Heste. Den anvendes baade som Vrakharve og som "L ædedækker, i sidste Tilfælde ofte trukken baglænds. -lf det Foregaaende fremgaaer tydeligt nok, at Agerdyrknings- redskaber af forbedret Construction kun have fundet ringe Indgang i Skanderborg Amt, der staaer nu kun tilbage at omtale eet Red- skab til Jordens Bearbejdning, som hverken kan kaldes nyt eller fremmed, men som dog er langtfra at være almindeligt. — Tromlen ct Redskab, hvis Nytte i Agerbruget vi her ikke behove at udvikle, men hvis Uddannelse til en hensigtsmæssigere Form og, som en Folge deraf, til en fuldkomnere Virkning, maaskee er allermest