Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

244 kan gaae saa vidt, at den bliver skadelig ved nt foraarsage Leieseed, — thi ogsaa den Varme, der i større eller mindre Grad udvikle/ sig allevegne, hvor organiske Stoffer gjoere eller forraadne, spiller en ikke uvæsentlig Rolle, som man kun er vant til at oversee, fordi den ikke lader sig bestemme eller maale. — Liv, det være sig animalsk eller vegetabilsk, kan kun ftemgaae af Liv eller af hvad der forhen har været, levende — dette er en Naturlov, som drager en skarp Grændse imellem den organiske, den levende Verden (Dyr og Planter) og den uorganiske Verden, som vi vilde kalde den døde, hvis ellers det kan siges at være dodt, hvad ingensinde har været levende. At ogsaa uorganiske Stoffer (s. Ex. Kalk, Kiseljord og mange Andre) i forskjellige Mængdeforhold kunne indgaae i Sammen- sætningen af de levende Organismer, er en Omstændighed, hvorpaa vi her saameget mindre behove at indlade os, som Chemien endnu ikke har oplyst hvorledes o: i hvad Forbindelse hine Stoffer ere tilstede i dyriske Dele eller Plantedele. Bi vide, at der findes Svovl i ZEggeblommen, Jern i Dyrenes rode Blod, Kobber i Hvid- loget, o. s. v., men vi ere i Almindelighed ikke istand til at paavise disse Stoffer, uden ved at forbrænde de organiske Legemer til Aske, □: ved at ophæve den os uforklarlige Forlindelse imellem Legemernes organiske og anorganiske Bestanddele, hvilke sidste blive alene tilbage efter Forbrændingen. Da det nu i Hovedsagen er af Mulden — forsaavidt den bestaaer af forraadnende Dyre- og Plantelevninger — nt nye levende Plante-Organismer kunne fremgaae, og da Mulden tilføres Jordsmonnet oprindeligt som Gjodske — saa indsees, hvor- ledes det hele Agerbrug egentlig kan siges at hvile paa Gjodske- productionen, og hvad egentlig Meningen er af den bekjendte Paa- stand, nt man af Møddingens Størrelse og Beskaffenhed kan flutte sig til Fuldkommenheden af Landmandens Agerbrug. Ved Betragtning af Forholdene i Skanderborg Amt i denne vigtige Henseende, viser det sig nu, at Landmanden allevegne ind- seer Vigtigheden af Gjodningens Forøgelse, og at hans Hu derfor ogsaa i en meget hoi Grad er rettet henimod dette Diemed, men, saasandt vi maae indrømme, at Erkjendelsen og Villien ere almindeligt tilstede, saa bestemt maae vi benegte, at det tilsigtede Viewed i det Hele taget naaes til den Grad, som det kunde og burde. Aarsagen