248
eft" at have henligget i Faarestalden, lagviis blandes med Stald-
gjodsken. At Damdynd maa være et kraftigt Gjodningsstof kan ikke
være nogen Tvivl underkastet, naar man betænker, hvor rigt det maa
være paa forraadnede Plantedele og Levninger af Fist, Jnsecter og
Orme, som i en lang Række af Aar have levet deri og afgivet
Bidrag til dets Dannelse, ikke at tale om den Mængde Lov, Vinden
maa have fort dertil, og i flere Tilfælde den jævnlige Tilforsel det
kan have faaet af tilflydende dyriske Vædsker; men paa den anden
Side lader det sig heller ikke negte, at det maa anvendes med storste
Forsigtighed, og vist aldrig, uden at være tilstrækkeligt forraadnet ved
Henliggen eller ved Blanding med Staldgjodske, som kan sætte det i
Gjoering, da man ellers vil lobe Fare for at fylde sin Ager med Ukrud
hvis Fro har været begravet i Dyndet, men ved dettes Tørring og
Luftens Paavirkning hastigt udvikler sin hidtil flumrende Spireevne.
Tiende Afsnit.
Sædskifterne paa de gamle Jorder.
Vor nærværende Tid, da Agerdyrkningen i Skanderborg Amt
befinder sig i en Overgangstilstand, da det Nye kæmper med det
Gamle, da Forandringer i Agerbruget, som alt længe have været
anerkjendte for gavnlige og heldbringende, ligesom Skridt for Skridt
maae overvinde de Hindringer, som Fordomme, Sløvhed, Mistro
og ftig Bedhængen ved Forfadres Skikke stille deln iveien — for
nærværende Tid, mener Forfatterett, maa Skildringen af Agerdyrk-
lnngettö Tilstand blive dobbelt vanskelig. Naar man undlager den
vestligste Teel as Amtet, hvor Jordsmonnets eeilsartede Skarphed
og Mergelens Sjeldenhcd gjor det særdeles vanskeligt for Landmanden
at folge det mægtige Dpsvi'ng, som Jordbruget i dette Aarhundrede
overalt har taget, besinder hele ben vorige Deel sig i eil Udviklings-
t'lstand, som, om elid ikke med raske og hurtigt vexlende, saa dog