Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

250 imellem det Gamle og det Nye omtrent staae lige her i Amtet, med Hensyn til det Nyes Fremgang, og, tor man domme efter det Terrain, som i den sidste halve Snees Aar er afvundet det Gamle, saa vil det ikke vare mange Aar til, inden at dette i største Delen af Amtet aldeles har bukket under. Næsten i hvert Sogn, ja man kunde vel, uben at feile meget, sige: i hver Bv, sindes dog gjerne et Par Mcend, som ere ilede forud, om end ikke for Tiden, thi deri udmærke vi os i det Hele ikke her i Landet,' saa dog for deres nærmeste Omgivelser, idet de ved et forbedret Agerbrug ikke blot foregaae deres Sognefolk eller Byesfolk med et folgeværdigt Exempel, men endog næsten tvinge dem tit efterhaanden at folge det, navnlig ved streng Overholdelse af Markfreden. Hvad her er fagt, gjælder især om den bedre, frugtbarere ostlige Side af Amtet, men det er saa umuligt at drage nogen skarp Grændse imellem Avlsbrugets Fremskridt i de forskjellige Egne, at Forfatteren ikke veed bedre, end at ligne dem med en Strom, som vel langsomt, men dog stadigt og uafbrudt, udbreder sig i aftagende Bolgninger fra Aften mod Vesten. Man vil saaledes i det Hele taget finde, at Forbedringer i Jordens Drift ere mest almindeligt indførte i de ostlige Sogne, eller rettere i de østlige Herreder, og at Beboerne, jo længere man kommer Vester paa, desto mere haardnakket hænge ved det Gamle; men, hvad de yderste vestlige Sogne angaaer, maa man heller ikke forglemme, hvor karrigt de ere udstyrede af Naturen, og hvormeget denne Omstændighed har at betyde med Hensyn til Jordbrugets fuldkomnere Udvikling. Forholde Tingene sig nu saaledes, hvor vanskeligt maa det da ikke blive, at give noget klart og anskueligt Billede af Agerdyrkningens Tilstand? — Vil man ikke tabe sig i en Detailmasse, hvormed man ligesaa let kan forvirre, som oplyse, saa soger man naturligviiS at samle de eensartede Forhold under hoiere Synspunkter, hvilke da gjengives som almindelige Regler, under hvilke de mulige Afvigelser opfores som Undtagelser; men, hvor Afvigelserne ere saa forskjellig- artede og saa talrige, som Tilfældet gjerne er her, der staaer man let Fare for, at Undtagelserne komme til at udtomme Regelen, og det Sidste bliver da næsten værre end det Forste. Man kan ikke engang med den bedste Billie altid lade Sandheden skee sin Ret,