Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

251 idetmmdste ikke uden at gjore en Mængde Reservationer og give Paa- standene en saa vag Almindelighed, ar de komme til at passe ligesaa godt til alle andre Egne som til den paagjældende. Det vilde meget lette Oversigten, hvis der i Almindelighed var saa stor Overeensstemmelse imellem Sædskifterne i de forskjellige Egne, at man kunde sammenfatte dem i det Mindste herredsviis, men ikke engang dette lader sig udfore uden Vilkaarlighed, eller forer ialtfald sjeldcn til nogen væsentlig Nytte, formedelst Undtagelsernes Mængde. Dette gjoelder navnlig om de østlige Herreder, hvor de største For- skjelligheder i Dyrkningsmaaden finde Sted: i Vesten derimod lader det sig bedre gjore, forst og fremmest paa Grund af Jordsmonnets Eensformighed, der som oftest betinger et meget indskrænket og kun lidet varierende Avlsbrug, men ogsaa fordi disse Egne besidde et langt ringere Antal af Jordbrugere udenfor Bondestanden, hos hvilke naturligviis Afvigelser fra gammel Slendrian eller mærkelige Frem- skridt til det Bedre snarest ere at vente. Naar da Forfatteren alligevel i det Folgende forsoger paa at give Læserne et almindeligt Overblik over Dyrkningsmaaderne i hvert Herred, saa skeer det mest for Principets Skyld, thi gjerne indrømmes, at dette Overblik, i det AUndste for nogle af Herrederne, vil blive mindre fyldestgjorende. Vi skulle da begynde med en Deel af den bedre Egn, nemlig Hjelmslev Herred, og derfra igjennem Gjern Herred gaae over til den ringeste Egn, Vrads Herred, hvorefter vi igjennem Tprsting og t ant Herreder atter ville komme tilbage til Amtets frugtbareste Deel, )?oer Herred; — ved denne Orden opnaae vi, om end ikke andre Fordele, sag bog den største Afvexling i Fremstillingen. have ovenfor sect, at Jordbunden i Hjelnrslev Herred er af en meget forskjellig Bonitet, og at Sandet i det Hele har Over- vægten. Det er saaledes just ikke fra denne Side betragtet, at dette Herred af Forfatteren henregnes til de bedre Egne i Amtet, men see vi hen deels til det Udviklingstrin, hvorpaa Agerdyrkningen der be- finder sig, til den Gjodskekraft, Jorderne der i Almindelighed have, og den deraf umiddelbart afhængige Productionsevne, saa feile vi neppe i at tildele Herredet een af de fremmeste Pladser i Amtet. Uden at turde afgsore med Bestemthed, hvilken Dyrkningsmelhode der er den absolut overveiende i Herredet, troec Forfatteren dog at